7. april 2019

Michael H.: To point blev hentet på bænken

Michael H.: To point blev hentet på bænken

SIF-træner Michael Hansen fremhævede de muligheder, han havde for indskiftning, som baggrunden for at det blev SIF-sejr i stedet for 0-0.

Nogle gange skal tingene komme fra bænken. Det blev tilfældet for SIF søndag eftermiddag i Roskilde, hvor det blev til sejr på 2-1 på to mål af indskiftede Shkodran Maholli. Undervejs i 2. halvleg sendte Michael Hansen både Stephan Petersen, Mikkel Vendelbo og Shkodran Maholli på banen, og det blev udslagsgivende.

– De muligheder en træner har på bænken er nogle gange afgørende. Det var de i dag, og de betød to point. I stedet for 0-0 blev det 2-1 til SIF, konstaterede Michael Hansen, der i ugen op til kampen havde forberedt sine spillere på et svært underlag i Roskilde, hvor græstæppet var meget ujævnt.

– Gode spillere skal også være i stand til at spille på dårlige baner. Nu var vi bedst, da vi slog Roskilde hjemme på JYSK park tidligere på foråret, så det handlede for os om at vise, at vi også kunne på dette underlag, sagde Michael Hansen og konstaterede samtidig, at det blev en kamp med mange tilfældigheder og meget tju-bang fodbold.

– Banen blev et issue, og vi havde forberedt os på at spille lidt mere med dybdeløb og -bolde, end vi har for vane. Men det skulle være med omtanke. Der kom lidt for mange skæverter, men det var nu engang den præmis, der var, sagde Michael Hansen, der så småt var begyndt at affinde sig med 0-0, da kampen gik ind i sine døende minutter.

– Chancemæssigt var det vel okay gennem kampen, og selv om de havde muligheder mod slut, så er det jo også en styrke at kunne bringe så mange folk i feltet, som vi gjorde, da kampen blev afgjort. Det er også en kvalitet, sagde Michael Hansen, der på baggrund af de svære vilkår var okay tilfreds med SIF-holdets indsats.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen