24. juni 2024

Målrig sæsonafslutning for U15

SIF’s U15-drenge rundede foråret af med en 4-4-kamp mod AGF på Fredensvang.

Foto: silkeborg_talentwatch

AGF vs SIF U15 – 4-4 (2-2)
Straffesparkskonkurrence: 5-6
Mål:
Kristian Bloch x2
Frederik Ibsen
Mads Jørgensen

Vi skulle slutte U15-sæsonen i Aarhus mod AGF. Det skulle blive en kamp, som passede meget godt ind i den sæson, som vi har haft.

Vi kom for dårligt fra start, hvor vi manglede energi. AGF kom foran 1-0, og derfra stod der SIF på det meste. Vi fik forløsningen efter 30 minutter, hvor Frederik Ibsen scorede til 1-1. Desværre scorede AGF til 2-1 på et hjørnespark kort tid efter.

Inden pausen fik vi udlignet til 2-2 ved Kristian Bloch.

Vi kom forrygende ud til anden halvleg, hvor der efter 10 minutter spil stod 2-4. Mads Jørgensen gav os føringen, og Kristian Bloch udbyggede føringen.
Selvom vi havde et stort overtag med bolden, formåede vi ikke at lukke kampen, og det var AGF, som fik reduceret på et direkte frispark.
Det reagerede vi dog godt på, og havde bolden i mål to gange, som blev underkendt, hvor det lignede vi var uheldige med kendelserne.
Som der er sket ofte i vores sæson, får vi ikke lukket kampen i den ene ende og er ikke dygtige nok til at forsvare den hjem i den anden ende. Det betød at AGF scorede til slutresultat 4-4 med to minutter igen. Et mål, hvor vi gør for lidt for at undgå det.

Vi vandt dog den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Jeg ærgrer mig over, at det ikke blev til 3 point i dag. Jeg er dog rigtig glad for vores udtryk og præstation med bolden, hvor vi i mange perioder af kampen havde trykket AGF helt i bund, og bolden var sjældent på vores bane halvdel. Men når vi ikke formår at lukke kampen, så skal man lukke af i den anden ende, og det formåede vi ikke.

Når vi kigger hele sæsonen i gennem, så er der ingen tvivl om, at vi har haft det svært. Men vi slutter sæsonen rigtig godt af, og er ubesejret i de sidste 7 kampe, hvor vi har lavet 15 ud af vores 25 point. Det er sejt gået af drengene.

Skrevet af U15-cheftræner Lasse Merring-Mikkelsen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Europa League kvalifikation

Torsdag d. 25.07. kl. 19.00
Scroll til toppen