21. oktober 2015

Flinta bragte SIF ud af dødvandet

I 70 minutter knoklede SIFerne tålmodigt for udbytte onsdag aften i Herfølge. Det blev belønnet med Dennis Flintas hovedstødsscoring og fulgt op med Aggers første sæsonscoring til 2-1 sejr til SIF.

Tre tiltrængte point efter fem kampe uden sejr blev onsdag aften sat ind på SIF-kontoen i kampen mod HB Køge på Seas Nve Arena i Herfølge. Det blev en typisk kamp i den næstbedste række med masser af fight og vilje i nærkampene, men på baggrund af SIF som det spillemæssigt bedste hold må sejren betegnes som fortjent. SIF rykker dermed frem i midten af tabellen med oprykningsfeltet indenfor rækkevidde.

Dennis Flinta havde slidt og slæbt på midtbanen i hele kampen, og i det 70. minut slog han kapital af hans og de andre SIFeres hårde arbejde ved at bringe SIF på 1-0 på hovedstød. Da kampen gik ind i sine sidste 10 minutter udbyggede Nicolaj Agger føringen med et flot mål, hvor han sendte bolden over i det fjerneste hjørne til 2-0. Dermed scorede han sit første mål i sæsonen og sikrede SIF den fortjente sejr definitivt.

På grund af karantæne til Mikkel Vendelbo var Dennis Flinta flyttet op på den centrale midtbane ved siden af Martin Thomsen, mens Jens Martin Gammelby havde fået startplads på højre back positionen, men ellers lignede start 11eren sig selv i forhold til seneste 0-0 kamp mod Helsingør.

Hjemmeholdet indledte kampen med sit hurtige, direkte omstillingsspil og havde allerede i det 5. minut et frispark udenfor feltet, som dog blev sparket i muren. SIF viste på den anden side farlighed i det 7. minut på godt gennembrud af Gammelby i højreside, og i samarbejde med Christian Sørensen kom han til en afslutning, der dog blev klaret af Frederik Due i HB Køge-målet.

Kampens første 100 procents chance stod HB Køges brasilianske angriber Caion for, da han udnyttede en opspils-fejl i SIF-forsvaret til at sparke på mål. Thomas Nørgaard klarede dog i fin stil. Da var der spillet 12 minutter. Frie minutter senere fyrede HB Køges anden brasilianer, Brandao,kanonen af fra spids vinkel, men måtte se bolden gå lige forbi SIFs mål i en god periode for hjemmeholdet.

Mange tilfældigheder
SIF fik sig dog langsomt ædt tilbage, og efter en spillemæssig stillingskrig på midten af banen truede Marcus Solberg med et fladt skud, der dog gik lige forbi den fjerne opstander. Da var der spillet 25 minutter i en halvleg, med mange tilfældigheder, men også momentvist gode angrebsopbygninger.

En spillemæssigt ujævn 1. halvleg, hvor HB Køge havde de to største chancer – i kampens indledning – sluttede med et godt gennembrud af Nicolaj Agger i højre side, der dog kun førte til et ufrugtbart hjørnespark.

2. halvleg begyndte som 1. halvleg sluttede: Som en typisk tvekamp i den næstbedste danske liga med masseer af intensitet i nærkampene og vilje i løbene, men ikke så forbandet mange chancer. Nicolaj Ritter gjorde sig bemærket med et frispark tre minuttrer inde i halvlege, og det udløste gut kort, der udløste karantæne.

Delvist orangefarvet kunstlæder
SIF virkede til først at få styr på spillet, og et godt gennemført angreb blev 10 minutter inde i halvlegen afsluttet med et skud af Christian Sørensen. Han bankede dog det delvist orangefarvede kunstlæder over mål. Det blev rundt regnet Sørensen sidste aktion, for efter godt en times spil blev han udskiftet med Robert Skov, hvilket betød at Scheel gik over i højre side og Skov indtog kanten til venstre på midtbanen.

Martin Thomsen truede lige efter med et skud, som Frederik Due ikke kunne gribe, meb dog parere, og i det hele taget hang tingene bedre sammen for SIF.

Flinta stod for forløsningen
Det blev en dødbold, der skulle bringe SIF ud af det målmæssige dødvande. Et hjørnespark af Martin Thomsen blev i det 71. minut sendt ind i hovedet på Dennis Flinta, der headede mod mål helt oppe under overliggeren. Frederik Due i HB Køge-målet havde handskerne på, men kunne ikke forhindre at bolden gik i nettet. Noget af en forløsning for SIFerne, der havde knoklet i 70 minutter og endelig slog målmæssig kapital af arbejdet.

Skønt mål af Agger
HB Køge forsøgte at vende slaget med en dobbeltudskiftning alt imens regnen begyndte at sile ned over det intime stadion i Herfølge, men det var fortsat SIF, der var i kontrol, og helt naturligt blev det 2-0 ved Nicolaj Agger med et dejligt følt spark i det fjerneste målhjørne.

Mere blev det ikke til, men det var også rigeligt. En helstøbt indsats af SIF, der også gav plads til at Sammy Skytte blev noteret for sin anden SIF-kamp og første i Bet25 Ligaen, da han blev skiftet ind med to minutter igen.

HB Køge fik reduceret få sekunder før tid ved Adam Bedell, men hjemmeholdet nåede aldrig at true SIFs sejr.

SIF spiller igen allerede søndag. Det er også på Sjælland, hvor Roskilde tager imod i domkirkebyen. Næste hjemmekamp er opgøret mod Lyngby på næste lørdag, den 31. oktober. Her kommer Lyngby forbi Mascot Park med kampstart kl. 14.00.

Kampen i tal:
Bet25 Ligaen, onsdag den 21. oktober 2015 kl. 19.00 på Seas Nve Arena i Herfølge:
HB Køge – Silkeborg IF 1-2 (0-0)
Mål: 0-1 Dennis Flinta (71.), 0-2 Nicolaj Agger (82.), Adam Bedell (90.)
Advarsler: Martin Thomsen, Emil Scheel, Christian Sørensen, Nicolaj Ritter, SIF, Caion, HB Køge.
Tilskuere: 602
HB Køge: (4-2-3-1): Frederik Due – Mark Gundelach, Søren Henriksen, Alexander Ludwig, Kristian Pedersen (74.: Adam Bedell) – Daniel Arrocha, Sylvester Seeger (74.: Delphin Tchembe), Brandao, Kristian Andersen, Kristoffer Munksgaard (80.:  Sami Kamel) – Caion.
Cheftræner: Henrik Pedersen.
Silkeborg IF (4-4-2): Thomas Nørgaard – Jens Martin Gammelby, Thorbjørn Holst Rasmussen, Simon Jakobsen, Nicolaj Ritter – Christian Sørensen (62.: Robert Skov), Dennis Flinta, Martin Thomsen, Emil Scheel (70.: Andreas Albers)- Nicolaj Agger, Marcus Solberg (88.: Sammy Skytte).
Cheftræner: Peter Sørensen.

Mål

  • 0-1 Dennis Flinta (71.)
  • 0-2 Nicolaj Agger (82.)
  • 1-2 Adam Bedell (90.)

Advarsler

  • Martin Thomsen
  • Emil Scheel
  • Christian Sørensen
  • Nicolaj Ritter
  • SIF
  • Caion
  • HB Køge.

Silkeborg IF (4-4-2)

  • Thomas Nørgaard – Jens Martin Gammelby
  • Thorbjørn Holst Rasmussen
  • Simon Jakobsen
  • Nicolaj Ritter – Christian Sørensen (62.: Robert Skov)
  • Dennis Flinta
  • Martin Thomsen
  • Emil Scheel (70.: Andreas Albers)- Nicolaj Agger
  • Marcus Solberg (88.: Sammy Skytte). Cheftræner: Peter Sørensen.

HB Køge

  • (4-2-3-1): Frederik Due – Mark Gundelach
  • Søren Henriksen
  • Alexander Ludwig
  • Kristian Pedersen (74.: Adam Bedell) – Daniel Arrocha
  • Sylvester Seeger (74.: Delphin Tchembe)
  • Brandao
  • Kristian Andersen
  • Kristoffer Munksgaard (80.: Sami Kamel) – Caion. Cheftræner: Henrik Pedersen.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen