25. august 2026

To Malthe Emil-mål i U19-sejr over HB Køge

U19 tog sæsonens anden sejr, da HB Køge blev sendt hjem med et nederlag på 5-2. Malthe Emil Hansen scorede to gange for SIF. Læs om weekendens U-kampe her.

SIF U19 vs HB Køge 5-2
Målscorere:
1-0 Frederik Ibsen
2-0 Noah Munkholm
3-0 Malthe Emil Hansen
4-2 Anton Brems
5-2 Malthe Emil Hansen

Vi fik fulgt op på sidste weekends premieresejr med endnu en af slagsen. Vi havde god kontrol det meste af 1. halvleg, hvor drengene igennem god boldomgang og bevægelse fik tilspillet sig en del muligheder, hvoraf 2 af dem resulterede i mål. De sidste fem-syv minutter af 1. halvleg blev vi lidt for åbne i holdet og overlod for meget initiativ til modstanderen, som dog ikke formåede at udnytte det. Dermed gik vi til pause med en fortjent føring.

Snakken i pausen gik på at vi skulle have bedre styr på det høje pres, være mere kompakte i det lidt lavere pres og gå efter 3-0 målet. Det kom efter et udnyttet straffespark af Malthe Emil, begået mod ham selv. Desværre blev 3-0 føringen en sovepude for os, og med 2 scoringer imod, blev kampen pludselig unødig spændende. Heldigvis red vi stormen af og sluttede af med at score 2 flotte mål.

En fortjent sejr, men også et lille wake up call ifht. at være ekstra på stikkerne når modstanderen har momentum i sådan en kamp.

Skrevet af U19-cheftræner Thomas Røll

SIF U17 vs HB Køge 1-4 (0-2) 
Mål: Karl Friis

Første hjemmekamp i sæsonen gik ikke som håbet, da vi fik besøg af de nye drenge i klassen fra HB Køge.

Vi har ret godt styr på kampen de første 20 minutter, hvor vi er gode på bolden og også får skabt store chancer, som vi desværre ikke fik udnyttet. I stedet får HB Køge scoret 2 gange indenfor få minutter i 2 situationer hvor vi defensivt ikke var skarpe nok. Op mod pausen har vi flere gennemspillede angreb, men den sidste skarphed mangler og vi går derfor til pause nede 0-2.

I 2 halvleg prøver vi at trykke på, og ligesom i 1 halvleg er vi gode mellem felterne og er meget på bolden, men vi mangler den sidste skarphed, og da HB Køge ud af det blå får scoret til 0-3 bliver det svært. Vi får reduceret ved Karl Friis og satser hen imod slutfasen, og bliver i overtiden straffet på en omstilling til slutresultat 1-4.

Det var en kamp hvor vi var for uskarpe i felterne og det blev straffet prompte. Vi skal tage vores gode spil på bolden med videre – og i den grad tage ved lære af de situationer omkring målene.

Skrevet af U17-assistent, Søren Vestergaard

U15 – HB Køge 4-2 (3-1)
Mål (assist):
1x Micki (Arthur)
1x William R
1x Simon
1X Matti Rønne (William R)

Vi havde første turneringskamp mod de nye drenge fra Køge, og det blev lidt en blandet affære.

Vi kom stærkt ud og skal allerede være foran efter 20 sekunder. Vi skaber mange chancer i starten og kommer også foran ved Micki efter en god dybdebold fra Arthur. Vi kom også komfortabelt på 2-0 og 3-0. Det var dog Køge, som havde mest kontrol på bolden i 1. Halvleg, da vi bliver lidt hektiske med den og har svært ved at løse deres pres, og svært ved at løse deres opbygningsspil med en falsk 9’er, hvor vores afstande i holdet var alt for store.

De kom også på tavlen i en situation hvor vores forsvar slet ikke hænger sammen. Vi fik justeret presset til i pausen og sidder meget bedre i presset i 2. Halvleg, hvilket også gør at vi har et bedre tag på kampen der, også på bolden, og fortsætter med at skabe store chancer.

Vi skal lave en del flere mål en 4 i dag, men vi hæfter os ved at vi får skabt mange fede chancer på mange forskellige måder.

Skrevet af Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner

AaB – U13 1-4 (0-2)
Mål: Albert Dinesen, Anton Sørensen, Matti Florentino, William Randlev

U13 var i Aalborg og var en del af en kamp, hvor begge hold var angrebsivrige. Begge hold havde gode faser i kampen, men vi var samlet bedst i vores gode perioder, hvor det offensive mindset og den individuelle dynamik spillede sig ud.

Vi lykkedes godt i opbygning, giver nærmest ikke noget væk og kommer godt op af banen. Holder til tider os spillet der men det er udviklingsområde. Presset som har siddet godt og balancen i det bliver dog aldrig noget vi fandt et godt flow og kontinuitet i. Havde det også splllet, havde det været en overbevisende sejr på det samlede kampbillede. Dog stadig en flot kamp med gode individuelle præstationer og mål i første runde på en svær udebane og mod et godt hold.

Skrevet af Peter Nielsen, U13-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Betano Pokalen

Torsdag d. 27.08. kl. 19.30
Scroll til toppen