8. december 2019

Glad Flinta: Det var en super dag

Glad Flinta: Det var en super dag

Dennis Flinta fik den afsked han havde håbet på, da SIF tog sæsonens første sejr på hjemmebane. Anføreren blev skiftet ind i de døende minutter af kampen og var med til at forsvare føringen hjem.

Silkeborg IF hentede sæsonens første sejr på hjemmebane, da holdet slog Randers FC med 2-1. I en intens kamp blev Dennis Flinta skiftet ind i slutminutterne, hvor han udover at få en stående applaus fra de 1.984 tilskuere også var med til at sikre SIF de tre point. Dermed blev der sat et flot punktum for kaptajnens karriere på hjemmebane.

– Det var det, jeg havde håbet på. Altså man kunne altid drømme om at komme ind og score, men realistisk med “Dennis Flinta-briller”, så var det jo det, jeg havde håbet på, at man var foran og man lige skulle kæmpe det sidste hjem, fortalte en glad SIF-anfører efter kampen.

Med kamp nr. 386 i SIF-trøjen så var det en markant skikkelse i klubben som sagde farvel. Det blev markeret med klapsalver, banner og Dennis Flinta-hoveder på tribunen. En gestus som SIF-spilleren var glad for.

– Jeg er rigtig glad for det klubben, spillerne og jer omkring holdet har gjort. Også at fansene blev, selvom det var rigtig koldt, det betyder også meget for mig, at de gad at blive stående for at sige farvel. Alt i alt var det en super dag, lød det fra Dennis Flinta.

Se hele interviewet med SIF-kaptajnen i videoen ovenover.

Læs også: Så kom sejren på JYSK park

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen