18. juni 2020

Corona-konsekvens: Ingen stegt flæsk til generalforsamling

Corona-konsekvens: Ingen stegt flæsk til generalforsamling

Silkeborg IF Invest A/S afholder generalforsamling 13. juli på JYSK park. I år bliver det dog uden den traditionelle stegte flæsk med nye kartofler og persillesovs pga af corona.

I forvejen er der meget, der ikke er, som det plejer i disse corona-tider. Nu rammer konsekvenserne af den verdens-omspændende pandemi også aktionærerne i Silkeborg IF Invest A/S. Aktionærerne har måttet vente nogle måneder på den årlige generalforsamling, der plejer at blive afholdt i april måned, men i år blev udskudt, da Danmark var lukket ned på det tidspunkt.

Nu er en ny dato fastsat: Generalforsamlingen afholdes:

mandag den 13. juli 2020 kl. 17.00
på JYSK park, Ansvej 104, 8600 Silkeborg

Men – og nu kommer chokket: Generalforsamlingen bliver i år afholdt uden den traditionelle middag bagefter, der i alle de år, aktieselskabet har eksisteret, har været stegt flæsk med persillesovs, nye kartofler og rødbeder. Aflysningen af den stegte flæsk sker som en sikkerhedsforanstaltning i forhold til smittefaren med Covid-19 – corona.

Er du aktionær i Silkeborg IF Invest A/S har du i dag fået mail-besked om tilmeldings-procedure via Aktionærportalen.

Du kan læse mere her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen