6. marts 2023

Billetter til SIF-FCM i luften

Der er nu åbent for billetsalget til dét, der lugter gevaldigt af et kæmpe brag. Og lugten er ikke kun fordi, at det er mod FC Midtjylland fra Vestjylland – det kan vise sig at blive lidt af en Top 6-finale.

Årets 3F Superliga er vild og voldsom i både top og bund og midt imellem, og der kæmpes med næb og kløer om både medaljer, ligastatus og kvalifikation til Top 6. Næste hjemmekamp på JYSK park er mod Football Club Midtjylland anno 1999 fra Vestjylland, og det ser ud til at blive lidt af et opgør, hvor der forventes sæsonrekord på tribunerne.

Billetterne til opgøret den 19. marts kl. 15.00 er nu i luften, og der forventes meget stor interesse for kampen, så det kan kun anbefales på det kraftigste at være tidligt ude, hvis man vil overvære kampen på Danmarks smukkeste fodboldstadion.

Kapaciteten vil i øvrigt fra og med denne kamp blive forøget på Den Røde Tribune, hvor der ud over de fastspændte, eksisterende sæder vil blive genopsat bølgebrydere, og dermed er der forøget plads på den stemningsskabende tribune. Det vil blive tjekket ved trapperne, om man har billet til det øvre afsnit.

Først til mølle på https://billet.silkeborgif.com/ !!!

OBS: Fans med vestjyske / FCM-sympatier skal købe billet til afsnit E1 og E2. Vi gør opmærksom på, at personer, der udviser tilhørsforhold til udeholdet i andre sektioner end på udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten. Der gøres ligeledes igen opmærksom på, at traktorer ikke er lovlige på Silkeborg-motorvejen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen