9. maj 2022

Billetsalget til SIF-FCM er åbent

Sidste hjemmekamp i denne eventyrlige forårssæson er mandag den 16. maj klokken 19.00 mod FC Midtjylland fra Vestjylland. Billetsalget er nu i luften.

Der er ingen tvivl om, at der igen bliver gang i den på JYSK park, når sæsonens sidste hjemmekamp skal spilles. Mandag den 16. maj klokken 19.00 kommer vestjyderne fra Football Club Midtjylland anno 1999 på besøg i det ægte Midtjylland, og uanset udfaldet af den kommende midtuge-runde er der ingen tvivl om, at der vil være en sitrende spænding i luften med ekstremt vigtige point på spil.

Billetsalget til kampen er netop åbnet på https://billet.silkeborgif.com/

Der skal lyde en kraftig opfordring til, at man køber billet i så god tid som muligt, da der forventes udsolgt til kampen. FCM-fans skal købe billet til afsnit E1 og E2. Vi gør opmærksom på, at personer, der udviser tilhørsforhold til udeholdet i andre sektioner end på udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

Vi opfordrer endvidere alle til at komme i rigtig god tid – og til at parkere en lille gåtur fra stadion.

Vel mødt på Danmarks smukkeste fodboldstadion.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen