21. juni 2021

Andreas Oggesen: Fedt endelig at være i SIF

Andreas Oggesen har i foråret gået og trippet for at fuldføre sit skifte til SIF. Nu er han på plads på JYSK park. 

Andreas Oggesen er et af de to nye ansigter, der er dukket op på JYSK park i forbindelse med trænings-start for 3F Superliga-truppen søndag og mandag. Sammen med Oliver Sonne, der er kommet fra HB Køge, er han foreløbig det nye islæt blandt SIF-spillerne. For et halvt år siden skrev Andreas Oggesen kontrakt med SIF og fik dermed sin fremtid på plads, men først nu, hvor hans kontrakt i FC Fredericia udløb, er han rykket til Søhøjlandet. Og det er han glad for.

– Det er superfedt at være her. Jeg har været spændt på at møde mine nye holdkammerater, trænere og staben og glad for, at det nu er sket. Det har været et par fede første dage. Jeg er blevet taget godt imod, og det er spændende at være her, siger Andreas Oggesen efter mandagens formiddagstræning på JYSK parks kunstgræs, der blev efterfulgt af en trænings-session i styrketræningsrummet.

– Jeg føler, at SIF er et skridt op for mig, og det har jeg set frem til i et halvt års tid. Jeg har gået og forberedt mig på det og glædet mid til at møde mine nye holdkammerater, så det er fedt, at jeg nu er her, siger Andreas Oggesen videre.

Omkring 1. juli ankommer den 31-årige svensk-armenske forsvarsspiller André Calisir, der er hentet i græske Apollon Smyrnis.

Se hele videointerviewet med Andreas Oggesen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen