18. maj 2022

All time-tilskuerrekord i Silkeborg

Med mandagens lokalopgør på JYSK park blev det cementeret, at Silkeborg IF i sæsonen 2021/2022 har sat en all time-tilskuerrekord. Mandagens kamp var samtidig sæsonrekord.

På trods af, at indeværende 3F Superliga-sæson blev indledt med COVID19-restriktioner, har Silkeborg IF trukket et rekordstort antal tilskuere til fodbold på JYSK park i sæsonen 2021/2022.

Efter de 16 hjemmekampe i 3F Superligaen kan det konstateres, at 90.637 tilskuere har besøgt Danmarks smukkeste fodboldstadion, og det giver et gennemsnit på 5.665 pr. kamp. Det er det højeste, gennemsnitlige tilskuertal nogensinde i Silkeborg – og dermed overgås guldsæsonen 1993/94, hvor vi var 5.657 i gennemsnit på det gode, gamle Silkeborg Stadion

– 5.665 tilskuere i gennemsnit i en sæson, der blev indledt i pandemiens tid, er enestående flot og så rigeligt over de 5.000 tilskuere, som vi har ambitioner om at have i snit på JYSK park. Det er fantastisk at have oplevet en fodboldfeber som i ”de gode, gamle dage” her i Silkeborg, og der er ikke kun sat nye standarder for antallet af tilskuere – men også for opbakningen til vores hold af en fanscene, der for alvor blomstrer og når nye højder, siger kommunikationsdirektør Michael Ravn og fortsætter.

– Isolerer vi hjemmekampene efter, at alle COVID19-restriktioner blev løftet den 1. september 2021, er tallet endnu højere – nemlig 6.524. Det er stærkt for en by af vores størrelse, og det hele understreger kun, at det for alvor er blevet rigtig fedt at gå til fodbold i Silkeborg. Samtidig er det også klart, at vi stadig har nogle ting at lære i forhold til hele afviklingen, herunder blandt andet ekspeditionstider i boder og ved indgange, og det arbejder vi selvsagt på at optimere til den nye sæson, lyder det fra Michael Ravn.

I Silkeborg IF er det nu næsthøjeste tilskuersnit på hjemmebane nogensinde altså guldsæsonen 1993/94 med 5.657 – herefter følger sæsonen 1994/95 med et snit på 5.127 og sæsonen 1997/98, hvor snittet var 4.999. Siden flytningen til JYSK park i sommeren 2017 har det hidtil bedste tilskuersnit været åbningssæsonen 2017/18, hvor tallet blev 3885. Nu hedder det 5.657. Tak for opbakningen, Silkeborg!

 

 

 

 

.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen