18. maj 2022

Verdens bedste hovedsponsor JYSK inviterer til medaljefest i Brøndby

Silkeborg IFs hovedsponsor, JYSK, har valgt at takke for en eventyrlig sæson ved at tilbyde bus og billet til søndagens kamp i Brøndby for kun 50 kroner!

For første gang i 21 år skal Silkeborg IF-spillerne have medaljer hængt om halsen, når sæsonens sidste kamp spilles søndag klokken 17.00 i Brøndby. En milepæl i SIF-historien – og takket være SIFs hovedsponsor, JYSK, er der nu en fantastisk mulighed for at tage med og støtte spillerne i kampen og overvære den efterfølgende seance, hvor der overrækkes bronzemedaljer – og måske endda en topscorertitel.

– Verdens bedste hovedsponsor, JYSK, har simpelthen tilbudt at understøtte en tur, hvor SIF-fansene har mulighed for at komme med fanbusser til Brøndby for kun 50 kroner – og dét endda inklusiv billet til kampen. Det er et fantastisk initiativ af JYSK, som de skal have stor ros for. Der er virkelig meget at fejre, så vi glæder os til at sende en rød-hvid karavane til Vestegnen for at joine de mange SIF-fans, der er baseret i det sjællandske. Det bliver en kæmpe fest, siger adm. direktør Kent Madsen.

Billet til kampen skal købes til udebaneafsnittet på Brøndby Stadion via https://billetto.dk/e/brondby-if-silkeborg-if-billetter-619478/select – pris er nu kun 50,- for både børn og voksne, idet JYSK betaler differencen til normalprisen, som er 120 kroner for voksne og 60,- for børn. Dette tilbud kan også anvendes af dem, der kører selv eller fx bor i København.

Dertil kommer altså mulighed for gratis bustransport tur/retur fra Silkeborg til Brøndby, som ligeledes sponsoreres af JYSK. Der er sågar mulighed for at tilmelde sig en familiebus samt en afgang fra Århus (afgang klokken 12.00 fra busholdepladsen ved Valdemarsgade foran Scandinavian Center / Musikhuset).

Booking af busbillet til 0,- kroner foregår via (men arrangeres IKKE af) SIFosis – billetside her: https://sifosis.safeticket.dk/79453/Bus_til_Broendby_for_alle – Husk at bestille til samme busnummer, hvis I er flere, der følges ad.

Mere end 400 har allerede købt billet til kampen og/eller bustur via SIFosis eller Stoltheden, og de får – betalt af JYSK – refusion af differencen. Dette håndteres af hhv. SIFosis og Stoltheden.

De, der i forvejen har købt og betalt billet til udebaneafsnittet via Brøndby IFs billetsystem, kan som kompensation afhente en voucher til en øl/vand/stadionpølse til den kommende sæson på JYSK park – dette kan gøres ved at sende en mail til Fan- og eventkoordinator Camilla Jensen med et tydeligt billede/screenshot af den købte billet med billetnummer samt navn og telefonnummer, hvorefter der kan træffes aftale om afhentning af voucheren på SIFs kontor.

Der er afgang fra JYSK park klokken 12.00 på søndag den 22. maj. Kom i god tid, spis hjemmefra eller tag en madpakke med – man skal også selv sørge for drikkevarer til turen. Der vil blive et stop på rastepladsen Kildebjerg på Fyn.

SPORT24 åbner SIF-shoppen klokken 10.45-11.45 og har specialtilbud til turen, så man kan blive godt ekviperet til den rød-hvide karavane. For eksempel laves der genoptryk af den ellers komplet udsolgte Bronze-trøje, som kan købes til 150,- kroner, og man kan også købe Bronze-trøjen samt et SIF-halstørklæde til samlet KUN 250,- kr. Overskydende varer tages med til Brøndby Stadion og sælges uden for udebaneafsnittet.

Tilbuddet gælder for op til 1.500 SIF-fans. Der er sidste frist for tilmelding til busturene fredag klokken 12.00. Vi glæder os – og siger KÆMPE TAK TIL VERDENS BEDSTE HOVEDSPONSOR, JYSK!

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen