16. september 2024

Vejle vandt 1-0 i reservetestkamp

SIFs og Vejles reserver mødtes mandag eftermiddag i en testkamp, som Vejle vandt 1-0 på mål i 1. halvleg i en kamp, der blev spillet over 2 x 35 minutter.

Dejligt gensyn i startopstillingen
Både Callum McCowatt og Alexander Busch fik 35 minutter, altså én halvleg, og for Busch var det ekstra glædeligt, da det var hans første reelle spilleminutter siden han blev skadet for alt for lang tid siden. Så det var en glad spiller i rød trøje, der efter kampen kunne fortælle, at det havde været dejligt, selv om det også havde været hårdt.

Hjemmeholdet startede bedst, men 0-1
Det var hjemmeholdet, der startede de første 35 minutter bedst og fik presset Vejle. Dog var det gæsterne, der først kom til en god chance på kontra, men Aske Andresen i  SIF-målet tog sig sikkert af det forsøg.
Alligevel var det lidt uventet Vejle, der bragte sig i front, da SIFerne ellers syntes i god kontrol. Gæsternes Luka Hujber kom først på et indlæg fra venstre side, og fik rettet bolden af ind i nettet for næsen af Gammelby.

SIF-forsøg
Efter Vejles føringsmål fik både Simmelhack og McCowatt trykket af, men begge gange måtte de se deres forsøg blive blokeret. Busch fik da også lige bevist, at han ikke har glemt, hvordan man laver en hård, men ren tackling!
McCowatt sluttede halvlegen af med et skud i sidenettet.

Fire udskiftninger
Som det var aftalt på forhånd gik både McCowatt og Busch ud i pausen, mens også Ryberg og Laustsen gik ud.

Med udskiftningerne rykkede Østrøm fra backpositionen ind og dannede resten af kampen makkerpar med William Møller.
De sidste 35 minutter bød ikke på det store fra de to hold, så det blev en lidt trist affære, hvor næsten kun et blokeret skudforsøg fra Simmelhack kan nævnes.
Derfor endte de 70 minutter med det enlige mål – men Busch er på vej tilbage!

Reservetestkamp den 16. september 2024, JYSK park

Silkeborg IF – Vejle Boldklub 0-1 (0-1)
Mål: 0-1 (12)

Sådan stillede SIF op: Aske Andresen, Jens Martin Gammelby, Alexander Busch (36: Martin Møller), Sebastian Laustsen (36: Mikkel Øxenberg), Robin Østrøm, Mark Ryberg (36: William Kirk), Julius Lorents Nielsen, Oscar Boesen, Callum McCowatt (36: Mikkel Øxenberg), Fredrik Carlsen, Alexander Simmelhack 

Tekst og foto: Ulla Myrhøj

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 06.10. kl. 20.00
Scroll til toppen