16. august 2019

48 timer til kampstart – kom til fodbold søndag

48 timer til kampstart – kom til fodbold søndag

SIF spiller som bekendt sæsonens tredje hjemmekamp i 3F Superligaen søndag middag, hvor SønderjyskE kommer på besøg. Se praktisk info her.

Søndag er kampdag på JYSK park. SønderjyskE kommer på besøg til SIF’s tredje hjemmekamp i superliga-sæsonen.

Her har du lidt info vedr. kampen, så du er klædt godt på til oplevelsen på JYSK park:

Fanzonen åbner allerede kl. 10:30 – du kan læse mere om dagens aktiviteter her.

Sidst SønderjyskE gæstede JYSK park var den 21. oktober 2017, hvor SIF trak det længste strå på kampens allersidste spark efter den nuværende landsholdsspiller, Robert Skov, sendte et drømmehug af et frispark ind i netmaskerne to minutter inde i overtiden. Læs referat og se highlights fra kampen her.

Samlet set er SIF’erne ubesejret mod sønderjyderne i de seneste seks indbyrdes opgør, hvor det er blevet til tre sejre og tre uafgjorte.

SønderjyskE har fået en stærk start på sæsonen med 8 point i de første fem spillerunder.

I anledning af Copenhagen Pride sættes der i weekendens superligakampe fokus på kampen mod homofobi. Det sker på JYSK park ved at hjørneflagene er regnbuefarvede, anførerne stiller op med regnbuefarvede armbind og ved indmarch vil kampbolden på select-søjlen være regnbuefarvet.

Du kan finde praktisk information og læse meget mere om kampdagen her.

SIF-shoppen åbner kl. 11 og er åben frem til kampstart. Her er det blandt andet muligt at købe den nye SIF-trøje. Børnestørrelser koster 350,- og voksenstørrelser 400,-

Husk at du sparer en 20’er pr. billet ved at købe på forhånd via billet.silkeborgif.com.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen