27. oktober 2021

Unikke og match worn SIF-trøjer på auktion

I forrige hjemmekamp mod FC Nordsjælland støttede SIF de danske veteraner – dét arbejde følges nu op af en auktion på Lauritz.com, hvor man kan byde på spillernes match worn kamptrøjer.

Det er nu muligt at få fat i helt unikke og match worn SIF-spilletrøjer. Til fordel for DIFs Soldaterprojekt spillede SIF i opgøret ”El Plastico” mod FC Nordsjælland den 3. oktober med et særligt veteran-støttelogo på ærmet, og kamptrøjerne fra 4-1 sejren er nu på auktion hos Lauritz.com.

Trøjerne sælges af Dansk Idrætsforbund som en del af tiltaget ”Veteran Match”, og hele beløbet fra auktionerne, inkl. køber- og sælgersalær doneret af Lauritz.com, går ubeskåret til DIF Soldaterprojekts arbejde med skadede veteraner.

Denne helt unikke version af trøjen med Veteran Match-logo kommer ikke i spil igen. Du har netop nu mulighed for at byde på din favoritspillers trøje og samtidig støtte DIFs Soldaterprojekt. Byd med og støt her: https://go.lauritz.com/3jmRxGv

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen