29. oktober 2020

U19 videre i pokalturneringen

SIF’s U19-hold er videre i DBU Jyllands pokalturnering efter 3-1 sejr over Herning Fremad onsdag aften.

SIF’s U19 hold er videre til fjerde runde i DBU Jyllands pokalturnering. Det blev en realitet onsdag aften med en sejr på 3-1 over Herning Fremad, og det var en tilfreds Jesper Mikkelsen, træner for U19-holdet, der gjorde status bagefter.

– Vi har haft fokus på at have en bedre balance på holdet og dermed undgå chancer imod. Det lykkedes vi rigtigt fint med i dag, sagde han.

I indledningen var det en lige kamp uden de store chancer til nogen af holdene. SIF kom foran da Marcus Baggesen lavede et godt genpres og sparkede bolden sikkert i kassen. Herning Fremad udlignede kort efter på et spark fra distancen.

Efter pausen fik SIF’erne bedre greb om spillet, og det meste foregik på hjemmeholdets halvdel.

– Vi blev hjulpet lidt på vej af en 10 minutters udvisning (gult kort – red.) til dem, hvor vi først scorede på et straffespark og derefter et hjørnespark, siger Jesper Mikkelsen.

Kampen i tal:
U19, DBU Jyllands pokalturnering, 3. runde, onsdag 28. oktober kl. 19.00 på Herning Fremads kunstgræsbane 1:
Herning Fremad – Silkeborg IF 1-3 (1-1)
Mål: 0-1 Marcus Baggesen (34.), 1-1 Mikkel Toudal (36.), 1-2 Frederik Carstensen (70.), 1-3 Nicklas Mehl (73.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen