28. oktober 2020

Spillere testet covid-19 positive i SIF

Tre SIF-spillere er testet positive i ugens covid-19-test og er straks gået i isolation.

Corona pandemien har ramt Silkeborg IF. I forbindelse med den ugentlige covid 19-test er der fundet tre positive tilfælde, og de tre spillere, det drejer sig om, følger nu procedurerne og er gået i isolation. De er alle tre symptomfri. De vil være ude af både træning og kamp i det næste stykke tid.

De tre spillere følger nøje de retningslinjer, der fremgår af protokollerne udarbejdet af Divisionsforeningen. Den øvrige trup træner som normalt, men der vil fra torsdag ud fra et forsigtighedsprincip være implementeret ændringer i procedurerne før og efter trænings-aktiviteterne, så smittespredning undgås. En af ændringerne er, at træningen på JYSK park vil være lukket for offentligheden foreløbig frem til kampen på søndag mod Vendsyssel FF.

Silkeborg IF har ikke yderligere at tilføje til de positive tests, ud over at test-programmet virker ved at have afsløret de positive tilfælde. Spillertruppen holder nu fuld fokus på forberedelserne til søndagens kamp mod Vendsyssel.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen