6. april 2021

U19: Sejr over FCK i flot holdpræstation

SIF’s U19 Liga-hold vandt mandag eftermiddag 2-1 over FC København på en flot holdpræstation.

SIF’s U19 liga-hold leverede en flot præstation mandag eftermiddag, da det blev til sejr på 2-1 over FC København. Kampen blev spillet på Søholts kunstgræsbane, da JYSK park var optaget af divisionskampen mellem SIF og FC Helsingør.

– En virkelig flot holdpræstation, og selvom vi kæmpede med spillet, så er kampen mere end godkendt alene på fight og vilje, siger U19-træner Jesper Mikkelsen.

Fra kampens start kom SIF under pres og havde svært ved at holde fast i spillet. SIF-drengene forsvarede sig dog godt og afviste det, der kom. Kort før pausen havde SIF’erne et af de få gode angreb, og her afsluttede Frederik Carstensen på flotteste vis fra 25 meter med et spark i nærmeste målhjørne.

I 2. halvleg sled hjemmeholdet hårdt i det, og FCK var stadig dominerende. Alligevel scorede SIF efter godt en time på et hjørnesparkede, som en FCK-forsvarer headede i eget mål. Med 20 minutter igen reducerede gæsterne, men SIF-defensiven holdt stand uden at FCK kom til mange store chancer til sidst.

Med sejren har SIF fået en fin indledning på genstarten af U19 Ligaen. Efter 2-2 i den første kamp mod Vejle blev det i Påsken både til sejr over Brøndby (2-0) og FC København (2-1). SIF er efter 15 spillerunder placeret midt i rækken på en 8. plads med 21 point.

Næste opgave for Jesper Mikkelsens mandskab er lørdag kl. 13.00, hvor Esbjerg kommer på besøg på JYSK park.

Kampen i tal:
U19 Ligaen, 18. runde, mandag 5. april kl. 13.00 på Søholts kunstgræsbane:
Silkeborg IF – FCK 2-1 (1-0)
Mål: 1-0 Frederik Carstensen (42.), 2-0 Selvmål (63.), 2-1 Ali Almosawe (70.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen