4. juni 2018

U17 tabte test mod FC København

U17 tabte test mod FC København

Et stærkt FCK-hold vandt 4-1 over SIF i træningskamp lørdag.

U17 Ligaen har ligget stille i den forgangne weekend på grund af U16-landsholdets test-tur til Slovakiet. For SIF og FC København blev det en lejlighed til at spille træningskamp inden turneringen genoptages i næste uge.

Det slap FC København bedst fra, idet de kunne rejse hjem med en sejr på 4-1.

– Vi mødte et stærkt FCK-hold, som var os overlegne i de fleste faser af spillet. Det var ingen top-præstation af os, og FCK kunne have lavet 3-4 mål mere, specielt sidst i kampen. Eskild Dall så i glimt god ud på udfordringer, mens Mads Sonniksen sled godt i det på den centrale midtbane. Ellers var det småt med de gode præstationer, siger U17-træner Jesper Mikkelsen.

FC København kom foran efter 11 minutter, Oliver Schmidt scorede et flot solomål efter 55 minutter inden FCK scorede tre mål i de sidste 10 minutter.

Der resterer tre runder i U17 Ligaen, og allerede onsdag kommer Jesper Mikkelsens mandskab på en hård opgave, når FC Midtjylland tager imod i Ikast.

Kampen i tal:
Træningskamp, lørdag 2. maj kl. 13.00 på JYSK park:
SIF – FC København 1-4 (0-1)
Målscorer for SIF: Oliver Schmidt

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen