14. april 2019

U17: SIF var farligst foran mål og vandt 4-1

U17: SIF var farligst foran mål og vandt 4-1

I en spillemæssigt lige kamp, hvor FC København havde bolden mest, blev det farlighed foran mål, der blev afgørende. Og her var SIF klart bedst og vandt lørdag 4-1 på JYSK park.

For tredie kamp i træk scorede SIF’s U17 Liga hold fire mål, og det rakte rigeligt til sejren i lørdagens liga-kamp på JYSK park mod FC København. 4-1 lød de overbevisende cifre, men det var ikke udtryk for spillemæssig overlegenhed, måtte SIF-træner Jesper Mikkelsen bagefter konstatere.

– Ét af målene for i dag var at dominere kampen med bolden. Uden at have statistik på det endnu tør jeg godt sige, at det var FCK, der var mest på bolden. Det skyldes dels, at de er rigtigt dygtige med bolden på samtlige pladser, dels at vi blev lidt for passive i vores pres og ofte kom for sent, og dels at vi manglede noget kvalitet i vores boldomgang, hvilket førte til en del boldtab, siger U17 Liga-træneren.

Offensivt var der imidlertid mange positive tendenser, hvilket de fire mål for 3. kamp i træk er et stærkt vidnesbyrd om. I 1. halvleg var FC København bedst, men i kampens sidste halvdel var det SIF, der styrede begivenhederne det meste af tiden og også definitivt afgjorde kampen.

– Det var langt hen ad vejen en lige kamp, men jeg synes vi så farligst ud, og vores 2. halvleg er jeg tilfreds med, siger Jesper Mikkelsen.

Med sejren fører SIF fortsat U17 Ligaen med to points forspring til FC Nordsjælland, der dog har en kamp i hånden. Mikkelsens mandskab skal i aktion igen allerede onsdag, hvor Brøndby tager imod på Brøndby Stadion. Kampen fløjtes op kl. 15.15.

Kampen i tal:
U17 Liga, 20. runde, lørdag 13. april kl. 15.30 på JYSK park:
Silkeborg IF – FC København 4-1 (2-1)
Mål: 1-0 Mads Sonniksen (4.), 1-1 Rasmus Højlund (6.), 2-1 Niclas Holm Pedersen (28.), 2-1 Niclas Holm Pedersen (54.), 2-1 Niclas Holm Pedersen (85.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen