26. august 2018

U17 sejrede over Sønderjyske

U17 sejrede over Sønderjyske

SIF’s U17 Liga-hold scorer masser af mål i denne sæson. Lørdag blev det til sejr på 4-2 i Haderslev over Sønderjyske.

Der var meget, der var godt, men også ting, der kunne blive bedre, da SIF’s U17 Liga-hold igen bød på underholdning og mange mål med sejr på 4-2 i Haderslev lørdag eftermiddag.

– Vi vandt uden at være så gode, som vi burde være. Vi giver igen for mange chancer væk og er ikke helt afklaret omkring restforsvar og omstillinger. Til gengæld var der også gode momenter i afslutningsspillet, og de to første mål kom efter rigtigt godt opbygningsspil, siger U17-træner Jesper Mikkelsen.

Kampen startede lige, og SIF havde svært ved at spille sig til mange chancer. Sønderjyskes muligheder kom primært efter standarder og omstillinger. Midt i 1. halvleg fik SIF’erne overtaget, og efter 28 min. kom føringsmålet på et godt gennemspillet angreb, som Eskild Dall scorede på. Alexander Lind scorede efter 40 minutter til 0-2 på en stikning fra Frederik Carstensen. Sønderjyske fik dog reduceret inden pausen efter et indlæg.

2. halvleg blev lidt det samme billede som 1. halvleg med mange omstillinger og knap så meget god possession-spil. Niclas Holm Pedersen scorede efter 65 minutter på et direkte frispark. Sønderjyske reducerede igen efter 83 minutter på et indlæg, der gik direkte i mål. Alexander Lind fik tilkæmpet sig et straffespark efter 89 minutter, som Niclas Holm Pedersen scorede på.

– Jeg glæder mig over sejren, og over at vi igen lavede mange mål, siger Jesper Mikkelsen.

SIF har nu vundet sine første to kampe med en samlet målscore på 9-6. Næste opgave er hjemmekamp mod Brøndby på lørdag. Den kamp spilles kl. 15.30 på JYSK park.

Kampen i tal:
U17 Liga, 2. runde, lørdag 25. august kl. 14.45 ved Haderslev Idrætscenter:
Sønderjyske – Silkeborg IF 2-4 (1-2)
Mål: 0-1 Eskild Dall (27.), 0-2 Alexander Lind (39.), 1-2 Bastian Toelhøj (40.), 1-3 Niclas Holm Pedersen (65.), 2-3 Andreas Lykke Sørensen (83.), 2-4 Niclas Holm Pedersen (89., str.).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen