27. april 2019

U17 kom tilbage på sejrs-sporet

U17 kom tilbage på sejrs-sporet

SIF’s tophold i U17 Ligaen leverede en god præstation, da det lørdag eftermiddag på JYSK park blev til sejr på 3-1 over AaB.

Efter lussingen i Brøndby for en uge siden kom SIF’s tophold i U17 Ligaen tilbage på sejrs-sporet, da det blev til 3-1 over AaB lørdag eftermiddag på JYSK park.

– Vores udtryk var godt i dag, og der var også mange gode offensive takter. Det var en langt bedre præstation end sidste gang (mod Brøndby – red.), og jeg synes, vi sattes os på kampen fra start, siger U17-træner Jesper Mikkelsen om sit holds præstation.

SIF havde ifølge træneren fint styr på balancen og restforsvaret, og det gjorde, at drengene kunne fastholde spillet på AaB’s halvdel. Alexander Lind scorede til 1-0, da han vendte godt af på en AaB-spiller i feltet og kunne sende bolden i mål med en god gammeldags tåfiser. Lasse Bak Laursen gjorde det til 2-0 på en kontrolleret flugter efter en retur på et hjørnespark.

– Vi startede mindre godt efter pausen, og AaB var for meget på bolden, hvilket gav dem mange indlæg. Dem forsvarede vi dog fint på. Frederik (Carstensen) gjorde det til 3-0 efter en stikning i dybden. AaB reducerede kort tid efter, men der var ikke rigtigt tvivl om sejren, siger Jesper Mikkelsen.

Med sejren fører SIF fortsat med to point ned til FC Nordsjælland, der vandt sin kamp lørdag med 2-0 over Randers. Nordsjællænderne har dog to kampe i hånden. Derfor bliver næste kamp for SIF meget afgørende, idet FC Nordsjælland kommer på besøg på JYSK park. Det er på lørdag, 4. maj, kl. 15.30. Der er gratis adgang til kampen.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 17. runde, lørdag 27. april kl. 13.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – AaB 3-1 (2-0)
Mål: 1-0 Alexander Lind (16.), 2-0 Lasse Bak Laursen (33.), 3-0 Frederik Carstensen (70.), 3-1 Marcus Serup Hannesbo (76.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen