28. april 2019

U13: Et point i Ringkøbing

U13: Et point i Ringkøbing

SIF’s U13-drenge havde svært ved at skabe chancer i søndagens kamp i Ringkøbing men kunne alligevel tage hjem med 1-1. 

SIF’s U13-hold var søndag i Ringkøbing og kunne tage et enkelt point med hjem efter en kamp, hvor SIF’erne havde svært ved at komme til chancer.

– Jeg tror ikke, vi havde en afslutning i 1. halvleg, hvilket vi fik talt om i pausen. 2. halvleg startede som 1., men vi fandt hurtig melodien og styrede kampen til slut. Vi fandt mellemrummene hurtigt, og manglede kun timing og kvalitet i dybdeløb og stikninger, før vi kunne være helt tilfredse. Det var et godt udtryk, vi kom med i 2.  halvleg. sagde U13-træner Nicolaj Bækgaard.

1. halvleg var skidt, og SIF brugte meget tid på at vende sig til forholdene, og samtidig sjuskede drengene med og specielt uden bold.

– Vi havde svært ved at spille os retvendte i mellemrummet, og samtidig var vi sårbare efter boldtab, forklarer Nicolaj Bækgaard.

Generelt var chance-skabelsen et problem i søndagens kamp:

– Vi skal bruge rigtig mange pasninger på at skabe chancer, og selvom vi skaber de største, så er det Ringkøbing der kommer til flest, må Nicolaj Bækgaard konstaterer og fremhæver samtidig Patrik Greve og Marcus Vedel Eriksen som holdets bedste.

Kampen i tal:
U13 Liga 1, 7. runde, søndag 28. april kl. 11.00 på Alkjær Stadion i Ringkøbing:
Ringkøbing IF – Silkeborg IF 1-1 (1-0)
Mål: 1-0 Christian Spørring (9.), 1-1 Sebastian Biller Mikkelsen (55.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen