28. juli 2018

U17-hold gik målamok i storsejr

U17-hold gik målamok i storsejr

Der stod 7-0 i pausen til SIF, da holdet vandt stort over SønderjyskE.

Det var en af de bedre halvlege for U17-holdet, da SIF-mandskabet udraderede SønderjyskE i en træningskamp. Hele 7-0 stod der på resultattavlen ved pausen.
– I første halvleg lykkedes vi godt med opbygningsspillet og særligt overgangen til afslutning. Vores offensive spillere viste fart, god teknik og gode relationer, lød analysen fra cheftræner, Jesper Mikkelsen efter kampen.

Den gode første halvleg blev dog afløst af en knap så god anden halvleg for det unge SIF-hold.
– De skiftede 11 i pausen, mens vi kørte videre med de fleste fra første. Vi kørte kold fysisk i anden halvleg i den stegende hede og indkasserede nogle dumme mål, fortæller Jesper Mikkelsen, som i den sidste ende kunne notere en 8-4 sejr over SønderjyskE.

Dermed er træningslejren i Sønderjylland slut for U17-holdet, som kommer hjem med to gode kampe i benene og gode træninger.
– Vi har haft en god træningslejr i Løgumkloster, hvor possession og værdiarbejde har fyldt meget, og vi har taget gode skridt på begge dele, slutter Mikkelsen.

SIF U17 – Sønderjyske 8-4 (7-0)
Mål: Frederik Carstensen 4, Eskild Dall 2, Anders Dahl og Oscar Fuglsang

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen