18. oktober 2019

U17: Flot hold-indsats sikrede sejr over AGF

U17: Flot hold-indsats sikrede sejr over AGF

To mål af Lasse Kaihøj og en kollektiv stærk indsats sikrede SIF sejr på 2-1 over AGF i U17 Ligaen torsdag eftermiddag.

En fliot kollektiv indsats og to mål af Lasse Kaihøj sikrede torsdag eftermiddag SIF en sejr på 2-1 over AGF i U17 Ligaen.

– Vi spillede med et godt holdudtryk. Især i vores forsvarsdel var vi bedre til at hjælpe hinanden, end det tidligere er set. Så stor ros til drengene for en god kollektiv indsats, siger træner Casper Røjkjær om kampen.

AGF indledte kampen bedst og SIF havde svært ved at få sat sit første pres rigtigt. SIF’erne lurede dog på omstillinger og var farlige i den fafse af spillet.

Lasse Kaihøj scorede efter 15 minutter, og det flyttede lidt momentum over til SIF. Der blev længere sekvenser med bolden. I anden halvleg kom SIF markant bedre ud, især var holdet bedre afstemt i sit pres og drengene lykkedes med flere erobringer højt på AGF’s banehalvdel.

– Vores spil med bolden fik også er hak op, og jeg synes at vi spillede flere gode angreb, siger Casper Røjkjær.

AGF udlignede i 81. minut, men SIF slog hurtigt tilbage, da Lasse Kaihøj med sit andet mål bragte SIF tilbage på sejrs-sporet minuttet senere.

Med sejren er SIF på 10. pladsen i Ligaen med 10 point efter 9 kampe. Næste opgave er endnu en hjemmekamp på JYSK park. Det er 26. oktober kl. 15.30.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 9. runde, torsdag 17. oktober kl. 15.30 på JYSK park:
Silkeborg IF – AGF 2-1 (1-0)
Mål: 1-0 Lasse Kaihøj (16.), 1-1 Theodor Felix Hoffmeyer Beck (81.), 2-1 Lasse Kaihøj (82.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen