9. december 2020

U15: Fin præstation trods nederlag

I årets sidste liga-kamp tabte SIF’s U15-drenge 1-3 mod FC København.

Selv om SIF’s U15-drenge kørte en point-mæssig forgæves tur til København i weekenden, blev årets sidste liga-kamp alligevel en okay oplevelse, idet drengene leverede en fin præstation i nederlaget på 1-3.

– Vi fik øvet os i at forsvare med en god defensiv struktur, og vi fik arbejdet hårdt som hold. Der manglede lidt kvalitet med bolden i de afgørende situationer, men alt i alt var det en godkendt præstation og rart, at vi holdt modstanderen fra samme antal afslutninger som i de seneste kampe, siger U15-træner Peter Ager Kristensen.

Efter de seneste to kampe, hvor SIF indkasserede syv mål mod OB og seks mod Brøndby, praktiserede holdet en lidt mere direkte stil med bolden, og det gav allerede efter 10 sekunder en friløber, som desværre ikke blev udnyttede.

Defensivt havde SIF en god struktur i holdet, og drengene brød en del bolde, hvor de desværre ikke udnyttede omstillingerne specielt godt. Fem minutter før pausen blev det 1-0 til FCK, da SIF ikke fik repareret et boldtab centralt på banen.

– Vi brugte mange kræfter og spillede med god energi, og det havde vi svært ved at fortsætte i 2. halvleg, hvor FCK var mere på bolden, siger SIF-træneren.

Det blev 2-0 på en standardsituation og mod slutningen satsede SIF’erne lidt ekstra, hvorefter FCK lukkede kampen på en omstillingsmulighed. Sebastian Biller reducerede til 3-1 på kampens sidste berøring, da han scorede på en fremragende afslutning fra kanten af feltet.

– Vi havde store chancer forinden, men det var ikke noget urimeligt resultat, konkluderer Peter Ager Kristensen.

Næste turneringskamp er først i februar. Lørdag 27. kommer SønderjyskE på besøg på Søholt med kampstart kl. 13.00.

Kampen i tal:
U15 Liga, 13. runde, lørdag 5. december kl. 12.00 på KB’s anlæg på Frederiksberg:
FC København – Silkeborg IF 3-1 (1-0)
Mål: 1-0 Emile Kwimbia Chambo (39.), 2-0 Tristan Andrew Fynbo Birch (54.), 3-0 Mikel Gogorza (80.), 3-1 Sebastian Biller Mikkelsen (82.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 10.11. kl. 14.00
Scroll til toppen