9. september 2019

U15: Ærgerligt nederlag i overtal

U15: Ærgerligt nederlag i overtal

Selv om AaB fik en mand udvist efter halvandet minut, måtte SIF’s U15-drenge se sig slået 2-3.

SIF’s U15-hold led et ærgerligt nederlag i Aalborg lørdag eftermiddag, hvor AaB vandt 3-2. SIF’erne havde ellers alle muligheder for at sikre sig et godt resultat, da AaB allerede efter halvandet minut fik en spiller udvist.

SIF’s Marko Rasmussen stjal bolden fra en AaB-spiller og blev med frit løb mod nordjydernes keeper bremset ulovligt. Det udløste et rødt kort, men altså ingen SIF-sejr.

– Det var et bittert resultat, men en god kamp for os. Vi tager for mange umodne valg med bolden, og slår ikke til, når det gælder. Det må vi lære af, siger U15-træner Peter Ager Kristensen.

På trods af overtal spillede SIF en svag 1. halvleg, hvor drengene tog for mange dårlige valg med bolden. AaB kom foran 1-0 og 2-0 efter en uheldig fejl i SIF-forsvaret og en hurtig omstilling. Kort før pausen reducerede SIF, da Rasmus Jørgensen pressede AaB-målmanden og scorede tæt under mål.

2. halvleg havde et helt andet kampbillede, hvor SIF dominerede og skabte mange store chancer. To gange brændte SIF alene igennem, men fik efterfølgende udlignet, da Marko Rasmussen efter en dyb bold satte den forbi keeperen.

– Derefter jagtede vi sejren og skabte pænt med chancer. AaB havde ikke meget, men fik med otte minutter igen en række hjørnespark, som vi havde svært ved at afvise, og det resulterede i en AaB-scoring. Derefter kom vi aldrig igen, og det var en ærgerlig udgang på en halvleg, som vi styrede fra start til slut, siger Peter Ager Kristensen.

Drengene skal i den kommende uge på lejrskole til Bornholm, hvorefter de får chancen for at rejse sig lørdag, når der er udekamp mod SønderjyskE. Den spilles kl. 12.30 på Haderslev Kunstgræsbane.

Kampen i tal:
U15 Ligaen, 4. runde, lørdag 7. september kl. 13.00 på AaB’s anlæg:
AaB – Silkeborg IF 3-2 (2-1)
Mål: 1-0 Rasmus Jørgensen (14.), 2-0 Jonas Møller (36.) 1-2 Rasmus Andersen (40.), 2-2 Marko Rasmussen (59.), 3-2 Jonas Møller (72.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen