9. september 2019

U14 fik en snitter i Aalborg – og den var fortjent

U14 fik en snitter i Aalborg – og den var fortjent

SIF’s U14-drenge tog lørdag til Aalborg og fik øretæver. Nordjyderne vandt 8-0.

– Vi fik en ordentlig snitter i lørdagens kamp mod AaB, og det var også fuld fortjent, vi tabte.

Sådan beskriver U14-træner Oliver Quottrup lørdagens oplevelse for SIF’s U14-drenge i Aalborg, hvor AaB vandt en stor-sejr på 8-0.

AaB gik højt fra start til slut, men var meget afventende i deres pres, hvor de mandsopdækkede SIF’s stoppere og tvang spillet ind på den centrale del af banen. Det havde SIF’erne ikke prøvet før, og den uvante situation, havde drengene svært ved at løse.

– Vi kunne ikke for godt kode hvilke bolde, vi skulle spille, og vi havde svært ved at positionere os. Teknikken var heller ikke prangende under pres. Vi tabte mange bolde og havde tæt på 20 afslutninger imod i 1. halvleg. Vi fik dog også selv skabt nogle chancer, både via nogle gode opspil og dybe bolde, forklarer Oliver Quottrup.

I 2. halvleg fik SIF bedre styr på positionerne. Det blev til flere gode angreb, og SIF-drengene skabte nogle fine chancer.

– Vi var mere i kontrol i 2. halvleg, men må også blankt erkende, at vi var oppe imod et bedre hold, konkluderer U14-træneren.

Næste opgave for SIF’s U14-hold er på lørdag, hvor Randers tager imod kl. 10.00 på banerne ved Randers Stadion.

Kampen i tal:
U14 Liga, 3. runde, lørdag 7. september kl. 13.00 på AaB’s anlæg:
AaB – Silkeborg IF 8-0 (5-0)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen