9. september 2019

Køb billet nu til OB-kampen

Køb billet nu til OB-kampen

Om præcis en uge tager SIF imod OB på JYSK park. Køb allerede nu din billet til fodbold, flæsk og fest.

Kan du huske sæsonen 2016-17? Det var den sidste sæson på Mascot Park. Dengang indledte SIF sæsonen med tre uafgjorte og fem nederlag i de første otte kampe i Superligaen. Lyder det bekendt? Skal det være i niende runde, at SIF for første gang i sæsonen tager alle tre point? OB kommer på besøg til mandagskampen 16. september kl 19.00. SIF skal forsøge at fortsætte stimen mod fynboerne, som vi har slået i de tre seneste superligakampe.

Kent Nielsens mandskab kommer til kampen med en frisk sejr fra pokalkampen mod Herlev. Endnu en lighed med sæsonen 2016-17, hvor det også var i pokalturneringen, at SIF hentede sæsonens første sejr. Dengang vandt drengene den efterfølgende hjemmekamp og fik for alvor sat gang i sæsonen, som endte med at SIF sikrede sig en ny sæson i Superligaen.

Historien kan gentage sig, og første skridt kan tages på mandag.

Kom tidligt, der er masser af gang i fanzonen fra kl. 17.00 med koncert af The Boss – tribute to Springsteen og salg af ribbenssandwich fra Silkeborg Slagteren/Den Rullende Pølsemand.

Program i Fanzonen:
– Koncert med The Boss – tribute to Springsteen
– Øl og vand til kr. 20,- (33 cl.)
– Salg af GIGA ribbens-sandwich (kr. 65,-) fra Silkeborg Slagteren/Den rullende pølsevogn
– Åbent i SIF-shoppen

Køb din billet allerede nu her. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen