24. september 2018

U14 kom i modvind i Ringkøbing

U14 kom i modvind i Ringkøbing

Der var storm på vestkysten i lørdags, og det mærkede SIF’s U14-drenge, der tabte 1-3 til Ringkøbing.

Stormen Knud blæste over landet i lørdags, og det kunne også mærkes i Ringkøbing, hvor SIF’s U14-drenge spillede turneringskamp lørdag eftermiddag – og kom i kraftig modvind.

– Det blæste helt ekstremt, og med modvind i 1. halvleg havde vi problemer med at spille os væk fra eget felt. Vi blev stressede af et naturligt højt pres og havde svært ved at spille os ud. I 2. halvleg kom vi dårligt ud og var bagud 3-0 efter få minutter. Derfra stod der SIF på resten af kampen, og vi fik lavet et enkelt mål (selvmål af Ringkøbing – red.) efter et frisparksindlæg, siger U14-træner Peter Ager Kristensen om lørdagens oplevelse.

I resten af kampen trykkede SIF sin modstander længere tilbage på banen og spillede sig relativt nemt frem gennem deres forreste led.

– På den sidste tredjedel af banen mangler vi noget individuel styrke, og når vi forsøger at spille mellem dem ved at hæve tempoet i aktioner og pasninger, er vores tekniske niveau for lavt. Vi formår ikke at flytte bolden hurtigt nok til at undgå dueller, slår for mange fejlpasninger og taber for mange bolde i en mod en situationer. Det bekymrer mig lidt, at vi ikke skaber flere chancer end tilfældet er, og det er fortjent, at vi taber. Vi mangler stadig mere aktion-aktion styrke, mens evnen til at reparere fejl er for dårlig. Vi knokler videre med det lange seje træk, slår U14-træneren fast.

Kampen i tal:
U14, Liga 1, 7, runde, lørdag 22. september kl. 11.00 på Ringkøbing Kunstgræsbane:
Ringkøbing – Silkeborg IF 3-1 (2-0) .

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen