12. august 2019

U14: Fin præstation og knebent nederlag

U14: Fin præstation og knebent nederlag

SIF’s U14-drenge spillede en fin testkamp mod Haderslev, der vandt kampen 4-3.

SIF’s U14-drenge leverede en fin præstation lørdag, da de var til træningskamp i Haderslev, selv om hjemmeholdet vandt kampen 4-3.

– Drengene får gradvist bedre forståelse for de ting, vi har trænet, og progressionen fra at være U13-spiller til at være U14-spiller, siger U14-træner Oliver Quottrup.

– Vi mangler stadig at skrue på nogle parametre for at være rigtig gode, især tempo og antallet af berøringer – og drengene skal selv vende med bolden noget oftere, men jeg synes vi præsterer fint, er klart bedst og havde noget større teknisk og mentalt overskud end i Brøndby, fortætter U14-træneren.

Kampen var en del af en mini-træningslejr, hvor drengene overnattede på JYSK park inden afgang til Haderslev.

– Kampen var en god afslutning på 24 gode timer sammen med overnatning på JYSK Park, hvor vi med Jane (Meyer-Zeuthen – SIF’s mentaltræner – red.) har arbejdet med værdier og bevidsthed, siger Oliver Quottrup.

Kampen i tal:
U14, træningskamp, lørdag 10. august i Haderslev:
Haderslev – Silkeborg IF 4-3
Mål: Bertram Binggeli, Marcus Vedel og Asger Bonner

Bedste: Villum Dalsgaard og Asger Bonner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen