27. juni 2024

U14 er jysk/fynsk mester!

SIF’s U14-hold sikrede sig onsdag det jysk/fynske mesterskab med en sejr over Esbjerg fB i finalen.

SIF – EFB U14 1-0 (1-0)

Mål: Kristian Bloch

SIF’s U14-drenge sikrede sig onsdag aften den ultimative triumf med det jysk/fynske mesterskab, da Esbjerg fB blev slået i en tæt finale.

Det blev en kamp, hvor SIF havde svært ved at sætte spillet på bolden og lidt for ofte tyede til en lang bold. Vi havde ligeledes svært ved at håndtere de lange bolde, som Esbjerg spillede mod os.

Men midt i første halvleg, fandt SIF’erne endelig et godt moment på bolden, og vi spillede os fra bagkæden op til Sebastian Fæster. som med den største ro fandt Kristian Bloch i dybden og gjorde det til 1-0.

SIF-drengene brænder et hav af chancer i 2. halvleg på nogle ellers flotte omstillinger, og det blev derfor markant tættere i slutningen, end hvad vi kunne have håbet på. En flot præstation af Ditlev Bjerrum i målet, som var usvigelig sikker i sine indgreb efter indlæg, sikrede forløsningen, da dommeren fløjtede af.

Et flot halvår blev dermed rundet af med den ypperste triumf med en titel som jysk/fynsk mester.

Stort tillykke til hele holdet!

Skrevet af U14-cheftræner Kasper Christensen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen