17. september 2019

U13: Barsk møde med 11-mands-bold

U13: Barsk møde med 11-mands-bold

SIF’s U13-drenge spillede tirsdag træningskamp mod AGF på stor bane, og det blev en lektie. AGF vandt 7-0.

SIF’s U13-drenge stiftede tirsdag bekendtskab med fodbold på stor bane og med 11 mand på holdet. Det blev en barsk oplevelse, for på hjemmebane i Viby vandt AGF 7-0 over SIF-drengene.

– Vi spillede mod et hold, som igen overmatchede os på alle parametre. Vi lykkedes med meget fra træningsbanen, men kom ikke længere end til midten af banen, hvor vi mangler træning i forhold til vores principper. Det blev lidt bedre i 2. halvleg, da vi fik vores kanter mere i spil. Det er tydeligt at afstandene er en udfordring for os, og vi manglede også funktionel basisteknik i kampen. AGF straffer os med det samme når vi fejler, så der er en god mental læring for drengene i forhold til fejl/evaluering, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard om kampen.

Kampen i tal:
U13, Træningskamp, 11-mands, tirsdag 17. september på Fredensvang i Viby:
AGF – Silkeborg IF 7-0 (3-0)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen