19. september 2021

Truppen til SIF-AGF

SIFs cheftræner Kent Nielsen har udtaget 19 spillere til mandagens lokalbrag mod AGF – heriblandt André Calisir.

André Calisir er tilbage i spillertruppen til mandagens store lokalbrag mod AGF, efter at han sad over i sidste runde grundet landsholdstjeneste med Armenien. Der er stadig mulighed for at sikre sig ståpladser på billet.silkeborgif.com/ til kampen, som bliver særdeles velbesøgt. Man opfordres derfor til at komme i god tid og i videst mulige udstrækning på gåben eller cykel (og til at møde op i rødt)!

Der vil være gang i Fanzonen allerede fra klokken 16.30 – se hele programmet her: https://www.silkeborgif.com/fanzone-og-faellessang-til-sif-agf/

SIFs cheftræner Kent Nielsen glæder sig til opgaven mod lokalrivalerne, som i sidste runde sikrede sig sæsonens første sejr hjemme mod Vejle.

– AGF har haft en vanskelig start på sæsonen, men sådan en sejr giver ny optimisme i en klub, der er en af landets største med et konstant stort pres – især, når resultaterne halter. De har anvendt transfervinduet til at bringe ekstra krydderi ind i truppen med nogle dygtige individualister, som vi skal være opmærksomme på, men vi føler os godt rustede og kommer bestemt også ind til kampen med stor optimisme og tro på egne evner. Det bliver en kamp mellem to hold, der har en vidt forskellig spillestil, og så handler det om at tvinge kampen over på vores præmisser. Det er nøglen, og jeg tør godt sige, at AGF skal virkelig være gode for at få noget med fra JYSK park. Vi har bevist, at vi kan være med i det fine selskab, og vi har stor selvtillid. Vi er et rigtig godt sted og står solidt defensivt, mens vi i alle kampe også truer offensivt. Vi hyldes i hele fodbold-Danmark for vores spil og resultater, og jeg vil gerne opfordre hele Silkeborg og omegn til at møde op på JYSK park på mandag og give drengene en kæmpe opbakning. Det synes jeg virkelig, at de har fortjent, og man skal bare være klar over, at det betyder rigtig meget for spillerne. Det har en kæmpe betydning, når der er godt fyldt op og stor opbakning fra lægterne, og det kan tippe de sidste procenter over på vores side – så kom nu afsted og hjælp os til en sejr, lød det forleden fra Kent Nielsen.

Silkeborg IF – Aarhus Gymnastik Forening, JYSK park, mandag den 20. september klokken 19.00

SIF-Truppen:

2. Rasmus Carstensen

4. Joel Rasmus Felix

5. Oliver Sonne

6. Pelle Mattsson

7. Nicolai Vallys

8. Stefan Teitur Thordarson

10. Søren Tengstedt

11. Nicklas Helenius

14. Mark Brink

15. Gustav Dahl

16. Stan van Bladeren

20. Tobias Salquist

21. Anders Klynge

22. Robert Gojani

23. Nicklas Røjkjær

24. Andreas Oggesen

27. Sebastian Jørgensen

28. André Calisir

30. Nicolai Larsen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen