21. april 2018

Truppen mod Helsingør

Truppen mod Helsingør

SIF spiller søndag kl. 12 i Helsingør. Peter Sørensen har udtaget sin trup til kampen.

SIF har revanche til gode, når Helsingør tager imod søndag middag kl. 12.00. Sidst SIF var i Helsingør vandt nordsjællænderne 2-0, og sidst de to hold mødtes – det var i den første puljekamp i gruppespillet – vandt Helsingør 3-2 på JYSK park. Som bekendt er der afgjort, at SIF og Helsingør skal ud i playoff-kampe om at undgå nedrykning, så kampen handler for SIF om at sikre sig tredjepladsen i puljen og dermed en kamp mod pulje 2’s nummer fire. Det er lige nu Lyngby. SIF kan sikre sig tredjepladsen definitivt med et enkelt point i morgen.

Peter Sørensen havde sin trup igennem den sidste træning lørdag formiddag, hvorefter truppen drog mod Nordsjælland. Efter træning udtog han spillerne til kampen. Davit Skhirtladze står over med karantæne og er derfor ikke udtaget. Mads Emil Madsen og Valance Nambishi er nye i truppen i forhold til seneste opgør, 2-0 sejren over Hobro torsdag aften.

Truppen til kampen mod Helsingør ser således ud:

1. Thomas Nørgaard
2. Sammy Skytte
4. Simon Jakobsen
6. Jens Martin Gammelby
7. Stephan Petersen
9. Gustaf Nilsson
13. Mikkel Vendelbo
14. Dennis Flinta
15. Gustav Dahl
16. Peter Friis Jensen
17. Casper Sloth
18. Ibrahim Moro
19. Magnus Mattsson
20. Marc Rochester Sørensen
21. Mads Emil Madsen
22. Valance Nambishi
24. Jeppe Gertsen
26. Mate Vatsadze
28. Tobias Salquist
93. Vladimir Rodic

Der skal sorteres to spillere fra før kampstart. Ud over karantæneramte Davit Skhirtladze spiller Jeppe Okkels med U19-holdet i Randers i dag. Mikkel Cramer og Gregor Sikosek er blevet hjemme, og Alex er endnu ikke klar ovenpå sin lårskade. Han er dog i bedring og trænede på bane med bold lørdag.

Kampen spilles søndag kl. 12 og sendes direkte på TV3 Max.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen