29. november 2017

Stort nederlag til slidt U17-hold

Stort nederlag til slidt U17-hold

SIF’s U17 Ligahold tabte 1-6 til FC Midtjylland tirsdag aften.

SIF’s U17-drenge virkede fra start lidt slidte efter weekendens tur til Lyngby og en hårdt tilkæmpet sejr, og det betød at SIF’erne kom for sent i de fleste dueller. FC Midtjylland var således foran 3-0 ved pausen, men en udvisning til gæsterne (Oliver Sørensen) kort før pausen gav en livline.

Det lykkedes også SIF at overtage spillet efter pausen med to-tre gode muligheder som resultat.

– De muligheder forsømte vi, og efterhånden som vi satsede mere og mere, blev vores bagerste isoleret med FC Midtjyllands hurtige angribere. Det kunne vi ikke håndtere, og derfor scorede gæsterne yderligere tre mål inden Alexander Lind pyntede på resultatet to minutter før tid, siger U17-træner Jesper Mikkelsen.

Han konstaterer samtidig, at en halvtam indsats mod et af rækkens bedre hold ikke er nok til point.

SIF spiller årets sidste kamp den 9. december på udebane mod FC København.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 13. runde, tirsdag 28. november kl. 18.30 på JYSK park:
Silkeborg IF – FC Midtjylland 1-6 (0-3)
Mål: 0-1 og 0-2 Anders Heber Kaiser (14., 18.), 0-3, 0-4 og 0-6 Nikolas Dyhr (22., 71. og 77.), 0-5 Gustav Isaksen (72.), 1-6 Alexander Lind (78.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen