25. februar 2022

Stor weekend forude i U-eliten

Der venter masser af spændende kamp i weekenden for SIFs ungdomselite-hold. Blandt andet spiller både U19 og U17 Liga-kampe på JYSK park mod AGF.

Der er masser af grunde til at sætte krydser i kalenderen for den kommende weekend, hvor der vil blive spillet spændende kampe for alle SIFs ungdomselite-hold, der her genoptager sæsonen oven på en vel overstået vinterpause.

– Vores U17- og U19 Liga-hold har hen over uge 7 været på træningsophold i Tyrkiet. Ud over at komme væk fra det kolde vejr og få en forsmag på sommerens varme, fik spillerne benyttet turen til at finpudse nogle taktiske delelementer samt at få nogle kampminutter i benene, og vi fik også spillet nogle spændende kampe – blandt andet mod kendte akademier fra udlandet. U19 spillede for eksempel 2-2 mod CSKA Moskva og tabte knebent 1-0 til Shakhtar Donetsk, mens U17 spillede 3-3 mod Spartak Moskva og 1-1 mod HIK. Endelig vandt vi 3-1 over BK Frem i en kombineret U17/U19-kamp, så nu er vi klar til at tage hul på forårssæsonen, og vi glæder os til nogle spændende kampe, siger talentchef Peter PC Hansen.

Der er som altid fri entré til hjemmekampene i ungdomeliten.

Program for den kommende weekend:
Lørdag kl. 13.00 på JYSK Park: U19 – AGF
Lørdag kl. 15.30 på JYSK Park: U17 – AGF
Lørdag kl. 13.00 på Søholt kunstbane: U15 – AGF
Lørdag kl. 10.00: Kolding – U13 (træningskamp)
Søndag kl. 11.00 på Søholt kunstbane: U14 – AaB

foto: SIF U19 startopstilling mod Shakhtar Donetsk

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen