16. februar 2024

Stadig fart på billetsalget

Flere end 7000 mennesker har allerede sikret sig billet til forårspremieren mod FCK på JYSK park. Hjælp os med at smadre sæsonrekorden!

Det har været en lang vinter med 3F Superliga-abstinenser, men heldigvis kan vi søndag byde velkommen på JYSK park til både forår og fodbold!

Vi indleder endda 2024 med et brag mod FC København, der kommer med en Champions League-kamp mod Manchester City i benene.

Flere end 7000 mennesker har allerede sikret sig billet til braget mod FCK. Det betyder, at pladserne på Mascot-tribunen er ved at være væk. Du skal ned i hjørnerne for stadig at finde plads.

Se oversigten og køb billet her: Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg

Der er stadig plads på Familietriubunen, hvis du vil afslutte vinterferien med en fed oplevelse med familien. I fanzonen inden kampen kan de mindste hilse på Theis og hans maskot-ven Frønse, der er på besøg. Det er også muligt at tage en selfie med Alexander Lind og Joel Felix og efterfølgende få en autograf fra SIF-stjernerne.

Læs alt om vores aktiviteter i fanzonen, der åbner kl. 14.00 på søndag.

Der er også fortsat plads på vores stemningstribune, hvor der forhåbentlig skrues godt op for lydniveauet allerede fra på søndag!

Læs mere her: Stemningen breder sig på JYSK park (silkeborgif.com)

Der er stadig plads til alle på C1 – også hvis du ikke lige kender alle sangene. Vi opfordrer blot til, at man bidrager til den gode stemning til gavn for holdet på banen.

OBS: Alle opfordres til at tage de røde halstørklæder med, så vi kan skabe en ekstra smuk ramme for den længe ventede kamp. Hold halstørklædet over hovedet til Silkeborg-valsen og syng foråret ind på stadion!

Det anbefales at komme i god tid og gerne på gåben eller cykel – samt at tanke op i boderne på forhånd – der bliver tryk på!

Vi ses snart igen på Danmarks smukkeste fodboldstadion!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 29.04. kl. 19.00
Scroll til toppen