22. juni 2020

Sportschefen: Vi går all-in på strategien

Sportschefen: Vi går all-in på strategien

Nedrykningen fra 3F Superligaen betyder, at der vil være fuld fokus på egne talenter samtidig med at SIF skal være konkurrencedygtig i oprykningskampen. Det slår sportschef Jesper Stüker fast.

Sportschef Jesper Stüker slår fast, at implementeringen af egne talenter på førsteholdet bliver vigtige i bestræbelserne på at rykke tilbage i 3F Superligaen. Foto: Thomas Juul/Juul Fotografi.

Tilbage til klubbens dna. Fokus på talentudvikling og satsning på en stor del af klubbens egenudviklede spillere på førsteholdet i NordicBet Ligaen.

Sådan lyder visionen for SIF for den næste sæson. Silkeborg IF har i sin visionsplan for 2022 et mål om at mindst 40 procent af startopstillingen skal være besat med egenudviklede spillere.

– I bestræbelserne på at redde os har vi hentet spillere ind på aftaler af kortere varighed, bl.a. lejeaftaler. Det gjorde vi for at give os selv de bedste muligheder for at overleve. Det lykkedes ikke, så nu skal vi tilbage og have fuld fokus på klubbens strategi: At udvikle egne spillere og implementere dem på klubbens førstehold, siger sportschef Jesper Stüker.

Seks spillere har ved sæsonens udgang kontraktudløb, og deres situation i forhold til SIF er endnu uafklaret. Desuden er Jesper Stüker i gang med at skabe sig et overblik over den generelle spiller-situation i truppen.

– Indtil i går har vi haft fuld fokus på overlevelse, men med nederlaget står vi overfor en ny virkelighed. Jeg vil bruge de kommende dage på at snakke tingene grundigt igennem med hver enkelt, så vi ved, hvor vi hver især står, siger Jesper Stüker, der samtidig slår fast, at truppen skal være konkurrencedygtig i forhold til den opgave, klubben står overfor: Oprykning til Superligaen.

– Jeg forestiller mig en trup med 20-21 fuldtidsspillere, men hvor mange, der forlader os, og hvor meget nyt, vi skal hente ind, er endnu for tidligt at sige noget om. Det handler overordnet om at skabe en balance, så vi følger strategien og samtidig kan være konkurrencedygtige, slår Jesper Stüker fast.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen