20. juni 2019

Slut med fest og ferie – træningen starter i dag

Slut med fest og ferie – træningen starter i dag

Der er fire nye ansigter i den SIF-trup, der her til formiddag indleder forberedelserne til den kommende sæson. Back-talent testes i den kommende tid.

I dag er dag 1 i SIF’s liv som Superligaklub i sæsonen 2019-20. Efter oprykningsfestivitas og en velfortjent ferie møder spillerne ind til den første træning under ledelse af SIF’s nye cheftræner, Kent Nielsen.

I flokken af spillere vil der være fire nye ansigter. Det er de to ny-ankomne fra Nykøbing FC, den centrale midtbanespiller Mads Kaalund og angriberen Emil Holten. Begge er 22 år og har underskrevet tre-årige kontrakter.

Fra U19-holdet er målmand Magnus Dalsgaard trukket op i førsteholdstruppen med henblik på at indgå i klubbens målmandsteam, der lige nu omfatter Thomas Nørgaard, der er ny målmandstræner efter afslutningen på den aktive karriere, og første-målmand Oscar Hedvall.

Endelig er venstre back Gregers Arndal-Lauritzen inviteret til Silkeborg til et prøvetræningsophold. Den 20-årige back har været på kontrakt i AC Horsens, men hans aftale udløber denne sommer. De kommende dage i SIF vil vise, om hans nye adresse bliver i Søhøjlandet.

Spillerne møder ind i dag kl. 9.00 og træner første gang kl. 10.00.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen