29. september 2021

Skal vi fylde JYSK park? Nye billetter udbydes!

Der er kæmpe efterspørgsel på billetter til søndagens kamp. Efter fint samarbejde med FC Nordsjælland bliver udebaneafsnittet således opdelt i to, så der nu frigives ekstra billetter til SIF-fans på det normale, øvre udebaneafsnit.

Det bimler og bamler i SIFs billetsystem op til søndagens kamp mod FC Nordsjælland, hvor Jyske Bank har sørget for gratis adgang. Siddepladserne på lægterne er væk, og onsdag er de sidste billetter på Den Røde Tribune også ved at være optaget – og der er derfor opstået behov for flere pladser.

Silkeborg IF har været i venlig og konstruktiv dialog med søndagens gæster fra FC Nordsjælland, og det normale udebaneafsnit vil derfor til kampen blive opdelt i en øvre (E1) og nedre (E2) sektion, hvor nedre sektion er til FCN-fans og øvre afsnit til SIF-fans. Tak til FCN for den venlige imødekommenhed.

Til alle arrangementer og events som fx fodboldkampe, koncerter eller biografer kigger man på den såkaldte udnyttelsesgrad. Den definerer, hvor mange billetholdere, der faktisk anvender billetten. I dansk topfodbold ligger udnyttelsesgraden på omkring 70 procent, men Silkeborg IF har den højeste udnyttelsesgrad i landet og ligger på et godt stykke over 80 procent. Den statistik er vi stolte af og vil gerne bevare og udbygge. Vi beder derfor indtrængende om, at man bruger de billetter, man har trukket til kampen eller giver dem videre, så vi kan fylde JYSK park så meget op som muligt og skabe en stor fodboldfest.

Hent billetter via www.jyskebank.dk/sif30

SIF-fans skal hente billetter til E1, øvre afsnit.
FCN-fans kan få billet til E2 ved henvendelse på billet@silkeborgif.com

Billetholdere, der allerede har trukket billet til E1 og E2 er blevet kontaktet direkte pr. email.

Opfordringer inden kampen:
– Brug de billetter, du har trukket til kampen eller giv dem videre
– Send billetter tilbage til billet@silkeborgif.com, hvis du har trukket en eller flere for mange, som du ikke skal bruge og lad andre få glæde af dem
– Kom i rødt!
– Kom i god tid og vær med til det store optakts-arrangement fra klokken 12.00 uden for JYSK park
– Medbring dine billetter som print eller SMS – det går hurtigere end PDF ved indgangene. Især, hvis man har flere billetter via samme konto

Det vil ikke være muligt at komme ind på JYSK park på dagen uden en billet.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen