30. september 2021

Næsten 7.500 billetter er afsat

Torsdag middag er der udstedt knap 7.500 billetter til søndagens gratis kamp mod FC Nordsjælland. Skynd dig at få fat i en billet – og brug den!

Den massive efterspørgsel på billetter til søndagens kamp mod FC Nordsjælland, hvor Jyske Bank har sørget for gratis adgang, er stadig massiv.

Torsdag middag er vi således tæt på at runde de 7.500 udstedte billetter, så det er ved at være sidste udkald for at sikre sig adgang til kampen.

Til alle arrangementer og events som fx fodboldkampe, koncerter eller biografer kigger man på den såkaldte udnyttelsesgrad. Den definerer, hvor mange billetholdere, der faktisk anvender billetten. I dansk topfodbold ligger udnyttelsesgraden på omkring 70 procent, men Silkeborg IF har den højeste udnyttelsesgrad i landet og ligger på et godt stykke over 80 procent. Den statistik er vi stolte af og vil gerne bevare og udbygge. Vi beder derfor indtrængende om, at man bruger de billetter, man har trukket til kampen eller giver dem videre, så vi kan fylde JYSK park så meget op som muligt og skabe en stor fodboldfest.

Hent billetter via www.jyskebank.dk/sif30

Husk, at der er åbnet op for ståpladser på det normale udebaneafsnit, der til lejligheden opdeles i to adskilte afsnit, E1 (øvre) og E2 (nedre).

SIF-fans skal hente billetter til E1, øvre afsnit.
FCN-fans kan få billet til E2 ved henvendelse på billet@silkeborgif.com

Opfordringer inden kampen:
– Brug de billetter, du har trukket til kampen eller giv dem videre
– Send billetter tilbage til billet@silkeborgif.com, hvis du har trukket en eller flere for mange, som du ikke skal bruge og lad andre få glæde af dem
– Kom i rødt!
– Kom i god tid og vær med til det store optakts-arrangement fra klokken 12.00 uden for JYSK park
– Medbring dine billetter som print eller SMS – det går hurtigere end PDF ved indgangene. Især, hvis man har flere billetter via samme konto

Det vil ikke være muligt at komme ind på JYSK park på dagen uden en billet.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen