6. februar 2024

Sikker SIF-sejr over Klaksvik

Kent Nielsen fik set en masse spillere i aktion mod KI Klaksvik, og SIF-chefen fik fine svar i sejren på 3-0.

Det blev tirsdag eftermiddag til en komfortabel 3-0 sejr over færøske KI Klaksvik ved Atlantic Cup.

Hvad vigtigere var, at Kent Nielsen fik set en masse boblere til startelleveren i aktion på den solbeskinnede bane i Portugal, og de svar, SIF-chefen fik, var opløftende.

Efter godt 20 minutter åbnede Callum McCowatt scoringen i en periode med SIF-dominans. Newzealænderen var igen bevægelig og pågående for SIF og virker til at være i god form.

Klaksvik havde sin bedste periode i begyndelsen af anden halvleg, men Jacob Pryts tog godt fra i målet, ligesom Frederik Rieper og Pontus Rödin begge spillede en god kamp sammen i det centrale forsvar.

SIF gav for mange chancer væk i slutningen af første halvleg og begyndelsen af anden, men da Fredrik Carlsen scorede til 2-0 efter en god times tid, så var der lukket.

Sejren kom aldrig i fare, og udskiftningerne begyndte at fylde. Bl.a. fik vi set både Sebastian Biller, Simon Stüker og Julius Nielsen på banen. Stærkt, drenge!

3-0-scoringen blev sat ind af ligeledes indskiftede Kasper Kusk kort før tid.

SIF spiller fredag sin sidste kamp ved Atlantic Cup mod svenske Elfsborg.

Læs et mere fyldigt referat på Midtjyllands Avis her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 29.04. kl. 19.00
Scroll til toppen