10. august 2018

SIF-talenter med i dansk sejr på Færøerne

SIF-talenter med i dansk sejr på Færøerne

De to SIF-talenter, Frederik Carstensen og Oscar Fuglsang gjorde et godt indtryk i den sidste puljekamp ved Internordisk turnering med U17 landsholdet. 

Både Oscar Fuglsang og Frederik Carstensen fra SIF’s talentsektor var med fra start, da det danske U17-landshold spillede sin sidste pujekamp ved Internordisk turnering på Færøerne – og vandt 2-1 over Sverige. Dermed blev de danske talenter to’er i puljen og møder lørdag Norge i en kamp om turneringens tredieplads.

– Jeg synes Oscar var dygtig i det fremadrettede spil, slog nogle fine indlæg – og med mange løb op ad linien var han med til at trykke svenskerne baglæns.  Frederik fandt i flere omgange nogle gode positioner, hvor han bandt spillet godt sammen og havde et fint makkerskab med sin back. Frederik var medskaber til Danmarks mål, som var et skud fra distancen efter fint kantspil. Frederik havde en fin mulighed for at score på et indlæg fra sin klubkammerat, men blev nægtet afslutning, fortæller SIF-ungdomselitetræner P.C. Hansen fra Torshavn, hvor han overværer turneringen med særligt fokus på de to SIF-talenter.

Oscar Fuglsang spillede højre back, mens Frederik Carstensen mod Sverige var placeret på positionen som venstre midtbane. Mens Fuglsang fik fuld tid blev Carstensen udskiftet efter 55 minutter.

Det blev en U17-landskamp på et fint spillemæssigt niveau. Sverige kom tidligt i front ved Tim Prica i det 3. minut – søn af Rade Prica, tidligere AaB. Danmark kom dog godt igen og fik udlignet ved Oliver Sørensen (FC Midtjylland) inden pausen. Sejrsmålet til 2-1 i 2. halvleg blev scoret af FC Nordsjællands Noah Crone, der omsatte et straffespark i scoring.

– Gode præstationer fra begge SIF’ere, synes jeg – begge arbejdede hårdt og havde fin kvalitet i deres aktioner, konkluderer P.C. Hansen.

Placeringskampen mod Norge, der er turneringens sidste, spilles lørdag formiddag, hvorefter Fuglsang og Carstensen vender hjem for at forberede sig til sæsonstarten i U17 Ligaen på næste lørdag, hvor SIF møder Esbjerg på JYSK park.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen