17. april 2019

SIF-talent nyder tilliden

SIF-talent nyder tilliden

Valance Nambishi er gået fra at være reservespiller i efteråret til fast mand på Michael Hansens holdkort i foråret.

Det har nærmest været som at få en ny spiller. I efteråret spillede Valance Nambishi blot seks minutter samlet for SIF’s førstehold i NordicBet Ligaen. Foråret har dog vendt op og ned på den statistik.

– Foråret har været fantastisk. Jeg er virkelig glad for at få mulighed for at kunne spille en masse kampe, hvilket jeg ikke rigtig gjorde sidste år. I år har jeg fået muligheden for at vise, hvad jeg kan. Og jeg føler, at træneren stoler på, at jeg kan gøre en forskel på holdet, og det er jeg virkelig glad for, fortæller Valance Nambishi, som i foråret har startet alle syv kampe, hvoraf det er blevet til fuld spilletid i fem af dem.

Nambishi har tidligere fået spilletid på SIF’s førstehold som backspiller, men det er på den centrale midtbane, at Valance Nambishi føler sig bedst tilpas. Og derfor er han også glad for, at det nu er her, at han får muligheden for at vise sig frem.

– Det betyder meget at få lov at spille den plads, som jeg er vant til, lyder det fra midtbanespilleren, som ser sig selv som en 6’er position på holdet.

– Jeg kan godt lide det her med at gå hurtigt ind i tacklingerne og stoppe spillet. Jeg foretrækker lidt at stå foran vores forsvarsspillere og hjælpe dem med at lukke omstillinger eller et opspil ned, fortæller Valance Nambishi, som i foråret også er blevet noteret for en enkelt assist, da han fornemt spillede Stephan Petersen fri i forårspremieren mod FC Roskilde.

Netop det offensive spil er noget af det, som SIF-spilleren gerne vil lægge på sit spil. Se assisten og hør mere til Nambishi i videointerviewet øverst.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen