14. maj 2024

SIF skriver trainee-aftale med Lucas Borg

Lucas Borg har underskrevet en traineeaftale med SIF, det unge talent spiller på U15-holdet i SIF.

Silkeborg IF og Lucas Borg har underskrevet en traineeaftale, så den talentfulde spiller nu får optimale muligheder for at udvikle sig i SIF.

– Lucas er en teknisk betonet spiller, som har sine styrker i spillet med bolden. For eksempel boldkontrol, vendinger, afleveringer kan Lucas udføre på et meget højt niveau. Lucas er meget bevægelig og er stærk i sine relationelle færdigheder. Alt sammen noget vi værdsætter i SIF – så jeg tænker vi har meget i vente fra Lucas, lyder det fra talentchef Peter ‘PC’ Hansen.

Lucas Borg, der går på Talent Team på Sølystskolen, glæder sig over aftalen med SIF.

– Jeg synes mine styrker er at have en god teknik og et godt blik for mine holdkammerater. Jeg er glad og stolt over at klubben vil lave en kontrakt med mig – jeg glæder mig til at spille sammen på de kommende hold i SIF. Så synes jeg klubben giver mig gode muligheder for at udvikle mig. Jeg drømmer at få debut for SIF i Superligaen på JYSK Park. På sigt at få en professionel karriere i udlandet.

Lucas Borg har været tilknyttet Silkeborg IF siden U10 og startede i samarbejdsklubben ØBG.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 20.05. kl. 16.00
Scroll til toppen