14. maj 2024

Læs alt om torsdagens udebanetur til Aarhus

Euforien og den vilde jubel fra tribunerne i Parken har knap lagt sig inden vi igen byder AGF op til kamp. Læs alt om udebaneturen til Aarhus her.

Kampen & Historik

Euforien og den vilde jubel fra tribunerne i Parken har knap lagt sig inden vi igen byder AGF op til kamp, denne gang på deres eget græs på Ceres Park. Titlen og pokalen tilhører Silkeborg IF, men 3 vigtige point står på spil i håbet om at indhente AGF i tabellen og slutte på en flot 5. plads.
De indbyrdes opgør har for vane at være uhyggeligt tætte hvor marginalerne afgør kampen. Selvom vi ved at 1-0 er nok, bliver der brug for opbakning fra tribunen, hvor vi får kamp til stregen.

Vis stolt den røde trøje frem og tag med til den knap så smilende by og støt pokalheltene i en vigtig kamp!

Bustur
Der sendes flere busser til kampen og der er fortsat ledige pladser i SIFosis bussen der kører fra JYSK park kl. 16:30. Tag del i den gode stemning og det gode selskab sammen med andre SIF’ere inden vi rammer tribunen. Du kan købe drikkevarer i bussen, så det er ikke tilladt at medbringe selv.

Køb din billet til bussen lige her.

Billetsalg
Du kan allerede nu købe din billet og dermed undgå at stå i kø ved billethuset på dagen.
Køber du billet på kampdagen vil der blive pålagt et gebyr på 20 kr. pr. billet.
Billetterne koster for voksne 120 kr.
AGF tilbyder ikke børnebilletter eller reduceret pris til studerende, pensionister m.m. i udebaneafsnittet.

Børn til og med 4 år har gratis adgang til 3F Superliga kampe på Ceres Park i følgeskab med en voksen, der har et sæsonkort eller billet. Dette forudsætter dog, at barnet ikke optager en ekstra plads. Optager barnet en plads skal der købes billet.

Ankomst i bil
Kommer du i bil, skal du være opmærksom på, at det kun er tilladt at parkere på de afmærkede P-pladser ved Ceres Park, på Kongevejen hvor der er skråparkering samt ved Jysk Væddeløbsbane. På de øvrige veje omkring Ceres Park er der standsnings-forbudszone gældende for både vejbane og i rabat, hvorfor parkering her kan udløse en P-bøde. Vi opfordrer til, at du følger anvisningerne på skiltene i området.

Ankomst skal ske via Kongevejen, hvor vi også anbefaler at du parkerer, her der er kort gåafstand til og fra udebaneafsnittet.

Tilskuerinfo
Adressen er: Marselisborg Grønnevej, 8000 Aarhus

Dørene åbner 75 minutter før kampstart. 16.45. Kom i god tid og kom i rødt, vi er mange der skal ind på afsnittet!

Udebaneafsnittet er beliggende på D-tribunen, afsnit D5/D6 på det sydvestlige hjørne af

Offentlig transport
Tager du offentlig transport til Ceres Park, så find din direkte rute på rejseplanen: www.rejseplanen.dk

TV
Har du ikke mulighed for at tage turen til Aarhus, kan kampen ses på Canal 9.

Karantæne & karantæne fare
Ingen spillere fra Silkeborg IF er i karantæne til denne kamp.

Frederik Brandhof (AGF) er i karantæne til denne kamp.

Alexander Busch 18 point (SIF), Mark Brink 17 point (SIF), Lubambo Musonda 16 point (SIF), Oliver Sonne 31 point (SIF).

Magnus Knudsen 34 point (AGF), Mads Emil Madsen 16 point (AGF), Gift Links 16 point (AGF), Mikael Anderson 14 point (AGF), Tobias Bech 14 point (AGF), Eric Kahl 31 point (AGF).

Karantæne udløses når en spiller opnår følgende strafpoint:
19 – 36 – 52 – 68 – 84 – 100 – 116 – 132 – 148

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 26.05. kl. 17.00
Scroll til toppen