4. juli 2020

SIF siger farvel til 7 til Lyngby-kampen

SIF siger farvel til 7 til Lyngby-kampen

Mads Emil Madsen, Frederik Møller, Shkodran Maholli, Filip Lesniak, Rafael Romo, Júnior Brumado og Kees Luijckx forlader alle SIF efter denne sæson. De modtager blomster inden dagens kamp mod Lyngby.

Der bliver kø ved blomsteruddelingen inden dagens 3F Superligakamp på JYSK park, hvor SIF møder Lyngby. Det er samtidig sæsonens sidste hjemmekamp, og derfor tager SIF afsked med de spillere, der drager videre i karrieren. Det er efter denne sæson i alt syv spillere, hvoraf de seks alle har kontraktudløb, mens Mads Emil Madsen som bekendt er solgt til østrigske LASK Linz.

De seks andre er Frederik Møller, Shkodran Maholli, Filip Lesniak, Rafael Romo, Júnior Brumado og Kees Luijckx.

Frederik Møller har spillet i SIF siden sommeren 2018 og er inden sæsonens sidste to kampe noteret for 61 kampe for SIF. Hans fremtid er endnu ikke afklaret. Det samme gælder for Shkodran Maholli, der ligeledes har været i SIF i to sæsoner. Han har spillet 42 kampe og scoret 7 mål for SIF.

Filip Lesniak kom til SIF på en lejeaftale fra AaB inden denne sæson. Lejeaftalen udløber nu, og dermed drager den slovakiske langdistanceløber videre i karrieren til en endnu ukendt destination.

Rafael Romo har også kontraktudløb efter en sæson i SIF. Han kom til i august i fjor og har stået i SIF-målet lige siden. Det er indtil dagens kamp mod Lyngby blevet til 26 kampe i træk.

For Júnior Brumado og Kees Luijckx gælder, at de har været på kortvarigt ophold i SIF i den sidste halvdel af sæsonen. Hollandske Luijckx, der kom til fra SønderjyskE, er indtil videre noteret for 8 kampe, mens Júnior Brumado, der har været på et halvt års lejeaftale, inden Lyngby-kampen står noteret for 9 kampe og 3 mål.

Der er kampstart kl. 14.30 på JYSK park. Billetsalget er ikke længere åbent, så hvis ikke du allerede har sikret dig billet, kan kampen ses på TV3 Sport.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen