SIF ombytter fribilletter
På grund af corona-krisen har det ikke været muligt for SIF-tilhængerne at udnytte de fribilletter, de måtte ligge inde med. Derfor kan de nu ombyttes.
Corona-krisen har forhindret SIF i at lukke tilhængere ind på JYSK park til klubbens hjemmekampe. Til de seneste to opgør har det været tilladt at have 500 mennesker på stadion, og her er sponsorer og sæsonkortholdere blevet prioriteret.
Det betyder, at mange SIF-tilhængere ligger inde med ubrugte fribilletter, der udløber 30/6 2020. Det kan blandt andet være fribilletter uddelt på skoler og i klubber, vundet i konkurrencer eller erhvervet gennem køb af en pølsepakke fra Silkeborg Slagteren.
Da det ikke har været muligt at bruge dem, kan de nu ombyttes til nye rabatkoder gældende for hele næste sæson i NordicBet Ligaen.
Ligger du inde med ubrugte fribilletter, kan du derfor få en ny rabatkode, der gælder for sæsonen 2020/21.
SÅDAN GØR DU:
1) Aflæs rabatkoden på fribilletten.
2) Send en mail med rabatkoden til billet@silkeborgif.com
3) Du modtager herefter inden 14 dage en svar-mail med ny rabatkode. Den skal du bruge, når du går ind i SIF’s billetsystem for at aktivere din fribillet. (billet.silkeborgif.com)
Den nye sæson i NordicBet Ligaen indledes i den sidste weekend i august. Turneringsprogrammet offentliggøres først efter sæsonafslutningen i både 3F Superligaen og NordicBet Ligaen. Det vil i praksis sige i starten af august. Programmet offentliggøres i SIF App’en og på SIF’s hjemmeside, så snart det foreligger.
Silkeborg IF tager forbehold for udnyttelse af fribilletterne for fortsatte forsamlings-restriktioner til fodboldkampe fra myndighedernes side som følge af corona.