1. september 2025

SIF lejer Benjamin Clemmensen

Silkeborg IF forstærker sig i centerforsvaret, hvor Benjamin Clemmensen er lejet med en købsoption.

Silkeborg IF forstærker forsvarskæden med den 20-årige centerforsvarer Benjamin Clemmensen, der i slutningen af 2024 debuterede som U20-landsholdsspiller.

Den 192 centimeter høje forsvarsspiller er lejet frem til nytår i Vendsyssel FF, men SIF har sikret sig en købsoption i aftalen.

– Det er ingen hemmelighed, at vi har været hårdt ramt af skader i centerforsvaret, og i Benjamin Clemmensen får vi en talentfuld spiller ind, der både kan dække af nu, men som der også er et stort udviklingspotentiale i. Derfor har vi også sikret os en købsoption i aftalen, siger Jesper Stüker og fortsætter.

– Benjamin kommer med en god fysisk pakke, han er hurtig og han har også gode færdigheder i spillet med bolden, som gør, at vi sagtens kan se, han passer rigtig fint ind i den stil, som vi praktiserer her i SIF, siger Jesper Stüker.

Benjamin Clemmensen har fået sin fodboldopdragelse i Fremad Amager og B93, inden han skiftede til Randers FC i sommeren 2023. Herfra skiftede han et år senere til Vendsyssel FF i landets næstbedste række, hvor han hurtigt etablerede sig på førsteholdet.

I denne sæson har Benjamin Clemmensen spillet alle kampe fra start i 2. division, og den talentfulde forsvarsspiller ser frem til at gribe chancen i SIF.

– Jeg skal ud fra dag et og bevise, hvad jeg kan, og jeg kan slet ikke vente med at komme igen og vise mig frem på træningsbanen. Jeg føler mig klar til at bidrage fra første fløjt, og jeg tror på, jeg kan komme ind og gøre en forskel her i SIF, siger Benjamin Clemmensen og uddyber.

– Jeg synes, at både klubben og jeg har gjort vores forarbejde, og jeg synes, stilen passer mig godt her i SIF. Silkeborg IF spiller god fodbold, og klubben står for en masse gode værdier, så jeg glæder mig til at komme ind og gøre mit for holdet, siger SIF’s nye forsvarsspiller.

Benjamin Clemmensen har første træningsdag tirsdag på JYSK park.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Onsdag d. 03.09 kl. 17.00
Scroll til toppen