4. november 2020

SIF bekræfter salg af Frederik Alves

SIF oplyser i fondsbørsmeddelelse, at der nu kun udestår arbejds- og opholdstilladelse i Frederik Alves Ibsens klub-skifte.

Silkeborg IF Invest A/S har her til formiddag informeret Københavns Fondsbørs om, at salget af Frederik Alves Ibsen er kommet et stort skridt nærmere. Af meddelelsen fremgår det, at SIF har modtaget information om at spillerens individuelle betingelser er opfyldt. Dermed er eneste udestående opholds- og arbejdstilladelse for Frederik Alves Ibsen.

– Det er selskabets forventning, at dette falder på plads inden årets udgang, hvorved spilleren formelt kan skifte klub i januar 2021, hedder det i fondsbørsmeddelelsen.

SIF oplyser ikke, hvilken klub Frederik Alves Ibsens skifte drejer sig om.

I en fondsbørsmeddelelse fra 10. oktober meddelte SIF, at der var forhandlinger i gang, og samtidig opjusterede selskabet forventningerne til årets resultat under forudsætning af, at salget falder på plads. Opjusteringen lyder på en forventning om et plus på mellem 15 og 20 mio. kr. mod tidligere et interval på 5 til 10 mio. kr.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen